Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Årets store fællesjagt er aflyst

Så store fællesjagter går altså ikke i disse tider, men Sydvesthimmerlands Dåvildtlaug har allerede inviteret til næste års store jagt. Arkivfoto
Annonce

Skringstrup: En efterhånden godt fasttømret tradition med stor fælles dåvildtjagt første lørdag i december må i år lade livet som følge af corona-begrænsningerne.

Den store fællesjagt, der blev arrangeret af Sydvesthimmerlands Dåvildtlaug første gang i 2017, samler normalt omkring 100 jægere, og da også jagter er begrænset af forsamlingsloftet på ti personer, kunne jagten i år i hvert fald ikke arrangeres som vanligt; det vil sige med fælles morgenbord, fælles parole og parade samt efterfølgende fælles frokost.

- Vi skulle altså have splittet jagten op i måske ti grupper, og så syntes vi i bestyrelsen for dåvildtlauget, at ideen gik lidt fløjten. Fællesjagten handler ikke mindst om at mødes på kryds og tværs af normale jagtfællesskaber, og det kunne altså ikke lade sig gøre i år, fortæller formand Leif Gade.


Vi skulle altså have splittet jagten op i måske ti grupper, og så syntes vi i bestyrelsen for dåvildtlauget, at ideen gik lidt fløjten. Fællesjagten handler ikke mindst om at mødes på kryds og tværs af normale jagtfællesskaber.

Leif Gade, formand for Sydvesthimmerlands Dåvildtlaug


Han kan berolige alle de jægere, der havde glædet sig til den store fællesjagt, med, at det allerede er vedtaget, at fællesjagten vender tilbage næste år den 4. december, hvor forsamlingshuset i Skringstrup er booket.

- Der kan vi forhåbentlig igen mødes på traditionel vis, siger Leif Gade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce