Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Årligt julemarked må aflyses

Det årlige julemarked i Hvam må aflyses.
Annonce

Hvam: Det plejer at være sikkert og vist - at der er julemarked i begyndelsen af november i Hvam.

Dog har komiteen bag julemarkedet set sig nødsaget til i år at aflyse arrangementet på grund af risikoen for spredning af corona-virus.

"Vi er selvfølgelig kede af at skulle aflyse men af hensyn til de stigende smittetal og i forhold til retningslinjerne, der er gældende til den 31. oktober, hvor man maksimalt må være samlet 100 personer, vil vi ikke tage den chance med at udsætte hverken udstillere eller besøgende for den øgede risiko," skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Med udstillere og hjælpere ville man allerede kunne tælle 55-60 personer, og kun 45 besøgende på markedet er ikke realistisk, ligesom det heller ikke er realistisk at overholde de andre retningslinjer med afstand og lignende.

"Med alt det in mente er man blevet enige om at det vil være for stor ullejlighed og for stort et besvær for både udstillere og arrangører. Vi har dog ikke tabt tråden, for håbet er, at der igen i 2021 vil være mulighed for at holde julemarked på skolen i Hvam," beretter udvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce