Annonce
Rundt om Viborg

Borgerlaug sørger for farverige sommerblomster

Møldrup Borgerlaug har sørget for røde sommerblomster i byens blomsterkummer. Privatfoto
Annonce

Møldrup: For Møldrup Borgerlaug er denne sommersæson anderledes, end den plejer. På grund af corona-restriktionerne kan borgerlaugets medlemmer ikke mødes til aktiviteter, som de plejer, og det sædvanlige møde før sæsonstarten er blevet udskudt.

Alligevel har borgerlauget arbejdet hårdt med forårets forskellige opgaver, fortæller oldermand Lauritz Laustsen. Via mail har man fordelt de opgaver, som lauget plejer at udføre, og så må hyggen og det sociale samvær komme senere.

En af opgaverne er at plante Møldrups blomsterkummer til med farverige sommerblomster. Det har seks medlemmer af borgerlauget gjort. Blomsterkummerne er dejligt rødt indslag i bybilledet, og borgerlaugets medlemmer sørger for at vande dem sommeren igennem, hvis der er brug for det.

- Så Møldrup Borgerlaug har travlt. Vi har her i vinter haft travlt med at gøre arbejdet med Stationen færdigt, og borgerlauget har igen fået nogle løg foræret fra private borgere. Løgene bliver nu sat, de dukker forhåbentligt op i al deres farveglans til næste forår. Heldigvis har alle bakket op omkring borgerlauget, og vi glæder os til, at vi igen må mødes, siger Lauritz Laustsen.

Trods corona-restriktionerne bliver der tid til lidt socialt samvær i pauserne - i små grupper og med behørig afstand. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce