Annonce
Rundt om Viborg

Borgermøde efter coronaen: Landområdernes erhvervsliv i fokus

Verdenskortet i Klejtrup er en af de lokale turistattraktioner på landet i Viborg Kommune. Arkivfoto: Preben Madsen
Byrådets landdistriktsudvalg planlægger et borgermøde, der skal sætte fokus på erhvervslivet på landet, men er opmærksom på, at det muligvis skal udskydes på grund af corona-restriktionerne.
Annonce

Viborgegnen: Med corona-restriktionernes forsamlingsforbud mod forsamlinger på flere end 10 personer kan man jo ikke rigtigt indkalde til borgermøde for tiden. Alligevel planlægger byrådets landdistriktsudvalg et borgermøde til den 2. juni, men udvalget er opmærksom på, at det meget vel kan ende med, at mødet må udskydes.

- Det vil efter al sandsynlighed blive udsat til efter sommerferien, men indtil videre planlægger vi mødet til den 2. juni og forholder os afventende til, om det skal udskydes, siger Mette Nielsen (S), der er formand for udvalget.

Annonce

Holdes i Karup

Landdistriktsudvalget planlægger to tema-borgermøder i løbet af året, og mødet til juni skal sætte erhvervslivet og turismen i landdistrikterne i fokus. Landdistriktsudvalget samarbejder med foreningen Viborg Handel, og det er planen, at handelschef Helle Sørensen skal komme med et oplæg. Mødet skal holdes i Karup, og der er også planlagt et oplæg fra Karup-Kølvrå Byforum, som er etableret for at samle kræfterne i området på tværs af erhvervsliv, institutioner og civilsamfund.

Mødet skal særligt handle om, hvordan man lokalt styrker samarbejdet mellem handel og turisme, og hvordan man kan sikre en god service over for områdets gæster.

Årets andet tema-borgermøde til efteråret skal særligt handle om det øvrige erhvervsliv i landdistrikterne og om problemstillinger i forbindelse med for eksempel generationsskifte, iværksætteri og planforhold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce