Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Den sjældne journal: Da katten Anton blev til Antonella

Annonce

Klumme: En fredag aften i november sidste år blev jeg ringet op af Sanne.

"Min kat Anton – jeg tror ikke, han kan tisse. Han er begyndt at klage sig det sidste stykke tid, og jeg har prøvet at trykke ham lidt – jeg tror simpelthen, der er noget galt med blæren. Han går så mærkeligt og er lidt urolig," fortalte Sanne i telefonen.

Vi aftalte, at hun skulle komme med Anton med det samme, og jeg kunne hurtigt konstatere, at Antons blære var fyldt til bristepunktet. Tilstoppet urinrør er en almindelig lidelse hos kastrerede hankatte og skyldes oftest en blanding af krystaller og døde celler i urinen, der danner en prop i urinrøret, der hos hankatte er længere og smallere end hos hunkatte. Hos Anton var hele urinrøret stoppet fuldstændig til. Ikke noget at sige til, at han ikke kunne tisse. Jeg bedøvede ham og lagde et urinkateter op, så jeg kunne skylle blæren godt. Derefter kom han hjem igen. Søndag morgen var den gal igen. Anton kastede op og var sløv. Sanne var sikker på, at han ikke var kommet af med vandet siden fredag. Spise og drikke ville han heller ikke. Anton blev indlagt og fik urinkateter igen, der denne gang blev syet fast. En blodprøve viste skyhøje nyretal. Når en kat ikke kan tisse, går det også ud over nyrerne, fordi der kommer et overtryk i urinvejene, som forplanter sig op til nyrerne, der dermed ikke kan komme af med affaldsstofferne. Ophobningen af affaldsstoffer i blodet giver kvalme og opkast.

Resten af weekenden var Anton indlagt med urinkateteret syet fast og et drop i forbenet, hvorigennem han fik væske. Så kunne urinen løbe frit, og nyrerne kunne blive skyllet igennem. Mandag eftermiddag var Anton ved at være rigtig træt af at være indlagt, idet han mjavede højlydt, hver gang nogen gik forbi og helst ville have opmærksomhed hele tiden. Derfor blev det aftalt i samråd med Sanne, at han måtte komme hjem til aften mod at komme igen næste dag til kontrol og fornyet blodprøve. Det gik imidlertid kun til om aftenen, hvor Anton igen fik det dårligt og ikke kunne tisse, og derfor måtte indlægges igen. Hos de fleste katte med Antons problem er det nok at skylle blæren, og så er problemet løst.

Ugens klummeskribent

Dyrlæge Tina Dahl er 48 år, bor i Skals og er indehaver af Skals Dyreklinik.

Hun er uddannet cand.med.vet fra Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole i januar 1997.

Annonce

Katte hader kraver

Men en sjælden gang imellem bliver problemet ved, idet urinrørets udformning gør, at materiale kan sætte sig fast, og at det lynhurtigt stopper til igen. I de situationer vil løsningen være en operation, hvor man simpelthen opererer penis væk og i stedet skaber en åbning i mellemkødet svarende til kønsåbningen på en hunkat – en kønsskifteoperation, om man vil. I Antons tilfælde ville det være forbundet med en vis risiko at lægge ham i narkose, idet hans nyreværdier var så høje – ca. tre gange over normalområdet. Næste morgen havde Anton det bedre, men en blodprøve viste, at nyreværdierne stadig var skyhøje. Det bedste for Anton ville helt klart være at forblive indlagt med kateter i et par dage, og udskyde operationen, indtil nyreværdierne var faldet til et acceptabelt niveau.

Der var bare det problem, at Anton var ved at være ualmindelig træt af at være indlagt. Nu viste han på alle mulige måder, at dette her gad han ikke, han ville ud. Som for at demonstrere, hvad han syntes om behandlingen, pillede han ydermere selv sit urinkateter ud, hvilket vi opdagede ved, at han nu igen sad på bakken og prøvede at tisse. Vi var tvunget til at give Anton krave på. Og hvis der er noget, katte hader, så er det at få krave på.

Annonce

Fra Anton til Antonella

Nu var vi nået et lavpunkt, og overvejelserne var mange vedrørende Antons fremtid. Anton pillede sit kateter ud dagligt over de næste dage, hvorefter han straks igen fik problemer med at tisse, og hver gang måtte vi bedøve ham for at lægge et nyt kateter. Vi måtte beslutte, hvad der var det bedste for Anton.

Led han? Var det synd for ham, at han skulle igennem så meget?

Aflivning var med i de svære overvejelser, som vi gjorde os sammen med Antons ejer. Det, der gjorde udslaget, var, at Anton gennem hele forløbet var en glad og kælen kat, der spiste, når han ellers havde sit kateter i. Derfor fik Anton en chance til, og vi valgte at se tiden an lidt endnu. Og det viste sig at være en god beslutning, for onsdag morgen var Antons nyretal faldet, og det var nu forsvarligt at lægge ham i narkose. I løbet af formiddagen blev Anton opereret, og da han vågnede igen ved middagstid, var det med et helt andet udseende forneden. Antons hankønsorganer var blevet fjernet, og i stedet havde han nu en urinåbning som på en hunkat. Selv tog Anton hele postyret med ophøjet ro og gik straks i gang med at spise og drikke. Derfor kunne han samme eftermiddag komme hjem til sin ejer. Vi var meget spændte på, hvordan det ville gå, når Anton skulle tisse selv for første gang, og stor var jublen, da Antons ejer nogle timer senere ringede og kunne fortælle, at Anton havde været på bakken med godt resultat. De følgende dage gik det hurtigt fremad, og to dage efter operationen var Antons nyreværdier faldet så meget, at de var indenfor normalværdierne. Og her tre måneder senere er Anton i topform og nøjagtig lige så fræk og kælen, som han var før operationen. Han trives fint med sit nye køn, undtagen, når han vil strinte for at afmærke sit territorium som en hankat. Der kniber det med at acceptere, at det hører fortiden til. Antons operation var meget lig en kønsskifteoperation, og vi valgte da også her på klinikken at omdøbe ham til Antonella.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce