Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Dræbersnegle trodser frosten: Sådan slipper du for dem

Selv om vinteren byder på længere perioder med frostgrader, skal du ikke forvente at se færre dræbersnegle i haven til foråret, vurderer Stine Slotsbro, der har forsket i dræbersnegle ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Frostvejr har kun en lille effekt på antallet af dræbersnegle i haven. Men til gengæld kan kulden få en anden virkning på dem til foråret, vurderer en forsker.

Danmark: Frostgrader, snefygninger og isglatte veje har i den seneste tid ramt store dele af landet.

Og for nogle haveejere kan det derfor være fristende at tro, at den hårde kulde kan gøre et betydeligt indhug i årets bestand af dræbersnegle.

Men sådan forholder det sig ikke.

Annonce

- Frosten vil have en meget lille effekt på antallet af dræbersnegle, fordi de er frysetolerante, siger Stine Slotsbro, der har forsket i dræbersnegle ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.


Frosten vil have en meget lille effekt på antallet af dræbersnegle, fordi de er frysetolerante.

Stine Slotsbro,Institut for Bioscience på Aarhus Universitet


Groft sagt, vil årets bestand af dræbersnegle i haven altså ikke ændre sig synderligt, uanset hvor hård vinteren er, og hvor længe den varer, vurderer Stine Slotsbro.

Når frostvejret melder sin ankomst, vil dræbersneglen desuden klare sig ved at søge ned i jorden eller mod lune skjul som kompostbunken.

Men selv om antallet af dræbersnegle forbliver nogenlunde uændret, så kan frostvejret alligevel godt få en indvirkning på dem.

- Når der er frost, behøver sneglene ikke ret meget mad, fordi de ikke skal bruge så meget energi. Og det betyder, at de ikke rigtig vokser, forklarer Stine Slotsbro.

Mindre snegle

Hvis frosten fortsætter ind i det tidlige forår, vil du derfor opleve, at dræbersneglene i haven er mindre i størrelse, og dermed kan gøre mindre skade, end hvis vejret havde været lunt og fugtigt.

Derfor er dræbersneglen uønsket

  •  Dræbersneglen anses for at være en invasiv art, som man ønsker at bekæmpe eller holde nede.
  •  Dels fordi den kan udrydde køkkenhave og prydplanter, men også fordi den kan forrykke balancen i økosystemet. Eksempelvis ved at fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl.
  •  Du kan bekæmpe dræbersneglen hele året, men det kræver dog vedholdenhed og en ihærdig indsats.
  •  Lokalt kan bestanden godt holdes nede, men det vurderes ikke at være muligt at udrydde arten totalt herhjemme.

/ritzau fokus/

Det er dog med at nyde de skrumpede varianter, så længe det varer.

- Når frosten forsvinder, vil dræbersneglene begynde at kompensere for det, og derfor kan størrelsen på dem være normal igen i august, siger Stine Slotsbro.

Finder du en dræbersnegl i haven, så vil den i gennemsnit lægge omkring 400 æg i løbet af en sommersæson, vurderer Jes Aagaard, der er uddannet biolog og naturvejleder i Naturstyrelsen.

Og hvis æggene er lagt i slutningen af sæsonen, så vil nogle ikke nå at klække, hvorved de overvintrer under jorden.

- Mange af dem ligger så langt nede i jorden, at de godt kan tåle, hvis der kommer en vis mængde frost, siger Jes Aagaard.

Annonce

Kultiver jorden

Når foråret kommer, kan du sætte ind mod dræbersneglene ved at kultivere jorden i haven. Det betyder, at du jævnligt vender øverste jordlag med et tre- eller femtandet haveredskab.

- Kultivering bringer snegleæggene frem, så fugle og insekter kan æde dem, forklarer Jes Aagaard.

Sørg desuden for, at haven ikke oser af lune skjulesteder som kompostbunker, brændestabler og træstubbe.

Du kan også anskaffe dværghøns, moskusænder eller løbeænder, som kan gøre arbejdet for dig.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce