Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Efteråret der gik

En lidt efterårskold lørdag i oktober blev Klejtrup et friluftsbad rigere. Foran op mod 200 fremmødte rustjede - og ikke klippede - tovholder Jon Pugholm båndet over, og dernæst kunne alle byens vandhunde lystigt boltre sig. - I Klejtrup er vi så heldige at have to idrætshaller, en musikefterskole, to friplejehjem og en stor by- og legepark, og friluftsbadet bliver endnu en af tingene, som gør, at det er godt at bo her i byen, siger Jon Pugholm. Projektet beløb sig til cirka 5,5 millioner, og ud over cirka en halv million i kommunale tilskud, har Klejtrup-borgerne næsten egenhændigt skaffet resten. Foto: Johnny Pedersen. Se alle billederne fra dagen her: https://www.umaa.dk/ugeavisenmoeldrupaalestrup/Se-billederne-Klejtrup-har-faaet-sit-nye-friluftsbad/artikel/419515
Annonce

Hele egnen: De sidste tre måneder af 2019 har også budt på lidt af hvert. Blandt andet blev et længe næret ønske opfyldt i Klejtrup, mens der i Møldrup var anderledes bekymring over en større virksomhedslukning. I Ulbjerg havde man held med en lidt anderledes form for integration, og så var der en lokal deltager med i tv-successen "Den Store Bagedyst."

Se historierne i galleriet ovenfor.

I oktober kom det frem, at det ved udgangen af året er helt slut med produktionen på kødproteinfabrikken Scanflavour i Møldrup. Dermed er det enden på et næsten 40 år langt industrieventyr, der på mange måder har påvirket lokalsamfundet på godt og ondt, siden virksomheden startede i det gamle mejeri i 1981. Undervejs har der været lugtgener, trafikproblemer og en del ballade omkring udvidelser, men der blev også skabt masser af jobs gennem årene. Arkivfoto: Morten Pedersen. Se mere her: https://www.umaa.dk/ugeavisenmoeldrupaalestrup/Slut-efter-40-aar-Med-udgangen-af-2019-lukker-industrieventyret-Scanflavour/artikel/425787
Rigtig mange danskere har efteråret igennem fulgt med i tv-succesen "Den Store Bagedyst" på DR1. Uge efter uge skulle der kreeres små og store kage-mesterværker, og i år var der også en ekstra dimension, idet lokale Victoria Sloth Askjær fra Løgstup var blandt deltagerne. Victoria gjorde en fin figur - og da finaledagen oprandt var hun stadig med. Sejren tilfaldt dog en anden, men oplevelsen var lige god af den grund for Victoria. Arkivfoto: Morten Pedersen. Se mere her: https://www.umaa.dk/ugeavisenmoeldrupaalestrup/Lokal-bagedyst-deltager-Der-er-et-stykke-af-mig-paa-tallerkenen/artikel/418657
Sport er bare sjovere i fællesskab, og hvis fællesskabet så også strækker sig lidt ud over det, man måske er vant til, er det endnu sjovere. Det ved de i Ulbjerg, hvor en lys idé for et par år siden nu har ført til et velfungerende volleyballhold, hvor danskere og ukrainere hver torsdag i de mørke måneder mødes og får luftet sportstøjet og det gode humør. Læs hele historien her: https://www.umaa.dk/ugeavisenmoeldrupaalestrup/Volleyball-giver-nye-ukrainske-venner-i-Ulbjerg/artikel/427532
Hvorfor gå alene, når man kan følges med andre og få en god snak ? Det er ideen bag de gåture, som gå-værter siden april har arrangeret i Ulbjerg og omegn, og en søndag i november var der så premiere på den første gåtur i Fjordklynge-regi. Planen er, at der er gåture en gang om måneden på skift i de seks Fjordklynge-byer. Foto: Morten Dueholm. Se mere om tilbuddet her: https://www.umaa.dk/ugeavisenmoeldrupaalestrup/Frisk-luft-motion-og-nye-bekendtskaber-Gaature-er-et-hit-i-Fjordklyngen/artikel/426995
Grete Stick fra Møldrup er fuldkommen tosset med jul. Hun afstår godt nok fra at lave juleting mellem jul og nytår, men når det så er den 1. januar, går det løs med kreative jule-sysler igen. Hvert år op mod jul holder hun åbent i sin bugnende jule-hobbykælder i Møldrup. Foto: Dorte Søgård Schou. Læs hele historien om Grete her: https://www.umaa.dk/ugeavisenmoeldrupaalestrup/Grete-kan-strikke-med-en-haand-Man-skal-fokusere-paa-det-man-kan/artikel/425695
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce