Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Erling Rask giver koncert på hjemegnen

Erling Rask vender tilbage til hjemegnen lørdag den 9. november, hvor han optræder i Låstrup Forsamlingshus. Arkivfoto.
Inden længe kan man i Låstrup Forsamlingshus opleve prøver på lokale Erling Rasks nye sange.
Annonce

Låstrup: Lørdag den 9. november er der lagt op til en hyggelig aften i Låstrup Forsamlingshus. Klokken 18.00 er der fællesspisning, og klokken 19.30 er der koncert med Erling Rask trio. Erling Rask er en ægte singer-songwriter med fødderne godt plantet i den jyske muld. Den jyske blues-poet har efterhånden taget et par ture rundt i livets svingdør, men musikken har altid været troubadour tænksom bluesrock. Efterhånden er det blevet til mange sange og flere cd-udgivelser. På den sidste plade, Fabula, medvirker blandt andet Per Frost fra Gnags, og Johnny Madsen er med som gæstesolist. Erling Rask er lige nu i gang med at skrive nye numre til endnu en udgivelse, og nogle af de nye sange vil man kunne høre til koncerten.

Med trioen får Erlings tekster og melodier et intimt og tilbagelænet udtryk med en tvist af humor, seriøsitet og stof til eftertanke. Publikum får en indre film på nethinden af de små finurlige historier, der springer ud af teksterne og med Henrik Koitszch' farverige guitarspil og Claus Lykke på trommer, bliver Erling Rasks tekstunivers til en musikalsk oplevelse.

Egnen omkring Viborg og Himmerland har stor betydning for Erling Rasks sangskrivning. Her er han blevet inspireret af naturen og befolkningen. Selv om trioen giver koncerter over hele landet, er det specielt at spille der, hvor man hører til, fortæller Erling Rask i en pressemeddelelse.

Det er nødvendigt med tilmelding inden 1. november til arrangementet i Låstrup forsamlingshus.

/dos

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce