Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Fællesskabet finder de rundt om et bål

Anna Jacobsen knokler med det sidste græskarhoved. Foto: Andreas Søndergaard
Udelivets glæder kan sagtens nyde, selvom man er for ung (eller for gammel?) til at gå til spejder. Det beviser de i Ulbjerg.
Annonce

Ulbjerg: Det er kun anden gang, at Familiespejderne er samlet i Ulbjerg, men det er langt fra den sidste.

Anna Jacobsen er overrasket, og det er Mona Trillingsgaard også-

De er begge mødre, og de værdsætter begge to udelivet og alle dets glæder.

De er bare overraskede over, at så mange har det, som de har, men det var altså tilfældet, for temmelig mange mødte op lørdag på Spejderengen i Ulbjerg og gav med deres blotte tilstedeværelse og store engagement tydeligt bevis på, at det nye koncept er meget velkomment.

Mange tog imod tilbuddet om familiespejder i Ulbjerg. . Foto: Andreas Søndergaard

Initiativet Familiespejderne er sat i søen for at tænde en gnist hos de helt små, eksempelvis Anna Jacobsens treårige datter Vera, så de så tidligt som muligt kan få øjnene op for spejderlivet, og lørdag var mange altså mødt op for at skære græskarhoveder, lege med kastanjer og lave snobrød.

- Det er så rart at være afsted og være sammen med andre, der ligesom en selv nyder at være ude, siger Anna Jacobsen, der også mener, at initiativer som disse styrker fællesskabet i byen.

- Man lærer hinanden at kende på en helt anden måde, og det betyder også meget, at man omgås hinandens børn. Man får en anden rolle og et andet ansigt på folk, siger hun.

- Og vi er virkelig glade og overvældede over at så mange mennesker er kommet i dag. Vi vidste ikke, om det bare var vores familier, der gerne ville det her, men så måtte det jo være sådan, siger Mona Trillingsgaard med et grin og nikker i retning af Anna Jacobsen.

Hun er iklædt den grønne spejderuniform og fortæller, at det ikke kun er fællesskabet på tværs, der styrkes ved lejrbålet. Det gør det interne fællesskab også:

- Vi har en efternøler, og det er rart at kunne gøre noget sammen. De store på 13 år og 11 år hjælper til, og det er rart at kunne gøre tingene som familie uden at skulle deles op, siger hun.

Leg i efterårsvejret. Foto: Andreas Søndergaard


Det er så rart at være afsted og være sammen med andre, der ligesom en selv nyder at være ude.

Anna Jacobsen, Ulbjerg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce