Hvilsom: Den første onsdag i september tog Hvilsom Friskoles børnehus hul på endnu et nyt kapitel, idet man indviede en vuggestue med plads til otte børn.
"Vi er enormt stolte over denne mulighed og taknemmelige for at være blevet taget godt imod af forældre, børnehavebørn og bedsteforældre", siger vuggestuens primære medarbejder, Gitte Thomsen, i en pressemeddelelse.
Anja Thomadsen, leder af Hvilsom Friskole om vuggestuebørneneJa, vi knuselsker dem allerede
Skoleleder Anja Thomadsen tilføjer, at de yngste hurtigt har givet positive glimt i hverdagens trummerum hos børn og personale. Disse vuggestuebørn kan opleves som "små" i forhold til de øvrige børn, men deres livlige og begejstrede stemmer kan samle børnene og skabe en fælles bølgelængde, så de kan mødes på tværs af alder.
"Ja, vi knuselsker dem allerede," udtaler skolelederen.
Navneændring
Åbningen af vuggestuen blev fejret med åbent hus for forældre, skoleelever, samarbejdspartnere og andre interesserede fra området.
Vuggestuen åbnede med seks indmeldte børn, men tager i løbet af efteråret alle otte pladser i brug, som normeringen og Mariagerfjord kommune har godkendt. Det er dog muligt at blive skrevet på en venteliste eller reservere/skrive sig op til en plads et stykke ude i fremtiden.
Hvilsom Friskole og Fribørnehave er på baggrund af udvidelsen ved at skifte navn til Hvilsom Friskole og Børnehus. Til daglig kaldes vuggestuen og børnehaven Sirius.