Annonce
Rundt om Viborg

Flere penge på vej til landdistrikterne

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er en populær mand hos landdistriktsudvalgs-formand Mette Nielsen (S). Han har været med til at hæve LAG-midlerne til landdistrikterne. Privatfoto
Regeringen har hævet støttebeløbet til landdistrikterne i den pulje, der fordeles af LAG - de lokale aktionsgrupper.
Annonce

Viborgegnen: Hvert år uddeler landets 26 lokale aktionsgrupper, der er kendt under forkortelsen LAG, penge til erhvervsudvikling i landdistrikterne. Mette Nielsen (S), der er formand for Viborg Byråds landdistriktsudvalg, glæder sig over, at der i år og næste år bliver flere penge af dele ud af.

Regeringen har hævet LAG-midlerne til 93 millioner kroner om året. Under den tidligere regering blev støttebeløbet fra 2017 nedsat til 63 millioner kroner.

Pengene kommer delvist fra den danske stat og delvist fra EU's støtte til landdistrikter. Ifølge Mette Nielsen har man opgjort, at programmet har skabt 405,5 arbejdspladser i perioden fra 2014 til 2018, og i samme periode har man fastholdt 271 arbejdspladser.

- Det er noget, som virkelig kan mærkes i vores landdistrikter. For at skabe et Danmark i balance så er der brug for særlige initiativer i de områder, som ikke har en naturlig vækst. Det er med til, at områderne fortsat er attraktive, og der eksempelvis kan komme nye tilflyttere til, siger Mette Nielsen.

Hun understreger, at tilgangen af tilflyttere er vigtig, fordi det bidrager til flere skattekroner, der kan bruges til velfærd.

Den lokale aktionsgruppe for Skive og Viborg kommuner får årligt 2,3 millioner kroner, efter at tilskuddet er forhøjet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce