Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Fra græsplæne til vild naturhave

Det er dette flade græsareal der i den kommende tid transformeres til naturhave. Til venstre er det forstander Helle Mogensen sammen med Henrik Carlson, driftsleder hos HedeDanmark. Foto: HedeDanmark.
Skals – højskolen for design og håndarbejde transformerer i den kommende tid et fladt græsplæneareal om til en varieret naturhave med fokus på biodiversitet. Det projekt har Hedeselskabet støttet med midler.
Annonce

Skals: Siden 2019 har Skals – højskolen for design og håndarbejde været en del af Højskolernes Bæredygtighedsnetværk for at få inspiration til at arbejde med bæredygtighed både i undervisning, administration og bygninger. Under et oplæg på netop Skals Højskole fortalte medarbejdere fra højskoleforeningen blandt andet om mulighederne for at arbejde med biodiversitet i haver, og stort set alle tilhørende fra Skals-skolen tænkte simultant på skolens flade græsstykke.

- Det er et godt areal til forskellige arrangementer og udstillinger – også hvis vi skal have et telt op, men det er jo ikke sådan, at vi spiller rundbold hver og hver anden dag, så mest af alt er det bare en lidt kedelig græsplæne. Vi har allerede en pæn park i forbindelse med skolen, som er rigtig fin, men denne have skal være mere vild, så samtidig med, at vi kan bruge den i undervisningen, kan den også tjene et biodiversitetsformål, fortæller forstander Helle Mogensen.

Naturhaven kommer til at byde på lidt af hvert.
Annonce

Relation til naturen

At arbejde bæredygtigt er ikke noget nyt for skolen, som også altid har anvendt naturen i undervisningen. I det hele taget er det at genanvende og tænke over klimaaftrykket en naturlig del af hverdagen. Studieture foregår i bus – også selvom destinationen er Paris. Det har i lige så høj grad handlet om, at kursister er sammen på en anden måde i en bus end i en kø i lufthavnen, men i takt med at alle er blevet mere opmærksom på klimaet, giver endnu mere mening.

- Relationen til naturen går helt tilbage i stiftelsen i 1959. Vi bruger naturen i undervisningen – der er en masse inspiration at hente til design og farver, og også til plantefarvning. Fokus på bæredygtighed er også helt naturligt for os, da design og håndarbejde i høj grad handler om at anvende alle mulige materialer og ofte er det genbrug eller rester. Så egentlig synes jeg, at vi skolen har ageret bæredygtigt længe for det kom "på mode". Men fokus på natur og biodiversitet er uden tvivl steget over de senere år – det kan vi også mærke på vores kursister, siger Helle Mogensen.

Annonce

Opbakning fra lokale

Hedeselskabet støtter projektet med 118.000 kroner til store solitære træer, etablering af havebassin og jordbearbejdning. En del af stauderne doneres af frivillige – herunder nuværende og tidligere kursister og lokale borgere fra Skals by. Der er også afsat plads til bistader, som Helle Mogensen håber at få en lokal biavler til at passe.

- Projektet i Skals er et rigtig fint naturprojekt, hvor en lidt kedelig græsplæne bliver transformeret til en naturhave til gavn for dyr, planter og selvfølgelig også kursister og folk i byen. Skolen vil gerne have tilknytning til lokalområdet, og vi har netop fokus på også at støtte projekter, som styrker det lokale sammenhold og udvikling i landområder, siger kommunikationsdirektør i Hedeselskabet, Christian Bogh.

Helle Mogensen supplerer:

- Folk i byen vil os det simpelthen så godt. Der er ofte nogen, der spørger, om de kan hjælpe med noget. For nyligt kom en helt flok kvinder og malede stakittet foran skolen, så vi nyder i høj grad godt af at den lokale opbakning. Derfor håber vi selvfølgelig også, at de lokale vil få glæde af den nye have, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce