Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Generalforsamling: Friskole vil bygge nyt børnehus

I sidste uge lykkedes det Bjerregrav Friskole at gennemføre årets generalforsamling under de gældende corona-restriktioner. Der var spændende nyt om et nyt børnehus til de fremmødte. Privatfoto.
Der er blandt andet planer om et nyt børnehus i tilknytning til Bjerregrav Friskole. Det kom frem på generalforsamlingen i sidste uge.
Annonce

Den har været udsat og udskudt et stykke tid - årets generalforsamling på Bjerregrav Friskole. I sidste uge lykkedes det så omsider at få afholdt generalforsamlingen inden for de rammer, som corona-tiderne foreskriver.

40 gæster var samlet, og det betegnes som ganske tilfredsstillende situationen taget i betragtning. Igen i år indledte bestyrelsesformand, Hanne Uhrenholt, generalforsamlingen med bestyrelsesberetningen. Her kunne tilhørerne høre om bestyrelsens arbejde og fokus det seneste år.

Der var fra bestyrelsen stor ros og anerkendelse til både ledelse og personale:

- I gør det godt. Bestyrelsen er stolt, lød det fra Hanne Uhrenholt.

Annonce

Nyt børnehus

Også skoleleder, Berit F. Lynderup, kunne positivt berette om det seneste år på Bjerregrav Friskole og børnehus.

Bestyrelsen havde flere spændende punkter på dagsordenen, som der skulle gives tilsagn til fra tilhørerne. Dels ønsker bestyrelsen og ledelsen at købe et engstykke på den anden side af bækken. Herpå vil man etablere shelters, bålplads og lignende, som kan benyttes af elever, børnehavebørn og byens lokale samt forbipasserende.

Der er ligeledes store planer om nyt børnehus. Det nuværende er af ældre dato, og er ikke længere indrettet optimalt til de daglige behov. Bestyrelse og ledelse har sammen med personalet i Børnehuset samlet behov og ønsker, og har herudfra lagt budget og har fået skitseret en mulig ny bygning til børnehuset.

Der ligger meget arbejde forude, men bestyrelsen håber, at nedrivning af nuværende bygning kan påbegyndes i starten af det nye år.

Annonce

To generalforsamlinger

I år holder Bjerregrav Friskole to generalforsamlinger. Dette gøres da ledelse og bestyrelse i løbet af efteråret og foråret har arbejdet med nye vedtægter. Der kom sidste år nye vejledninger til vedtægter fra friskoleforeningen. Disse er der taget udgangspunkt i under udarbejdningen af de nye vedtægter. Forinden generalforsamlingen har ændringerne ligget tilgængeligt, således at tilhørerne kunne læse disse. Vedtægtsændringer skal godkendes på to generalforsamlinger, så derfor har bestyrelsen indkaldt til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 24. juni for endelig godkendelse af vedtægterne.

På aftenen var der også valg til bestyrelsen. Der blev sagt tak for indsatsen til to medlemmer, og velkommen til to nye. Et enkelt medlem modtog - og blev - genvalgt.

Der var ligeledes gennemgang af årsregnskab og den tilsynsførendes rapport - begge med et tilfredsstillende resultat, og i øvrigt med flotte ord fra skolens tilsynsførende. I øvrigt blev der også valgt en ny tilsynsførende, der skal varetage det hverv de næste to år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce