Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Højskole tilbage til hverdagen: Morgensangen lød ekstra godt

Forstander Helle Mogensen glæder sig over at højskolen i Skals nu igen kan spille den rolle, den er tiltænkt - som et sted for fællesskab og fordybelse. Foto: Dorte Søgård Schou.
Det ligger i højskolernes natur, at de er et sted for fællesskab og tæt kontakt mellem mennesker. Ikke just en nem opgave at kombinere med diverse corona-restiktioner, men på Skals Højskolen for Design og Håndarbejde er det lykkedes, mener forstander.
Annonce

Skals: Da et af højskolesangbogens store hits, "Du kom med alt det der var dig", torsdag morgen i sidste uge åbnede morgensangen på Skals Højskolen for Design og Håndarbejde, syntes forstander Helle Mogensen, at noget var anderledes. Sangen bekom hende mere vel, end den plejer:

- Sangen lød fantastisk. Om det så er, fordi vi har siddet hver for sig og sunget hjemme sammen med Philip Faber, eller om det er fordi, det er så dejligt at være tilbage, ved jeg ikke, siger hun.

Efter ti lange uger rykkede højskolens 17 faste elever i sidste uge igen ind på skolen, da det igen var tilladt for dem fra den 27. maj. Mens mange andre højskoler landet over venter lidt endnu med at åbne af praktiske hensyn, følte man sig i Skals klar. Eleverne blev alle corona-testet inden gensynet, og med en række nye corona-rutiner er højskolelivet genoptaget.

- Alle er kommet igen, og ingen er stoppet. Det var fuldstændig fantastisk at se alle igen, og vi har blandt andet holdt festmiddag med flag i lamperne og det hele, fortæller Helle Mogensen.

Fjernundervisning har der også været i corona-tiden, og opfindsomheden har været stor. Her er det solfarvning af garn med diverse planter.
Annonce

Højskole i corona-tid

De seneste ti uger på højskolen, siden nedlunkningen kom i marts, har været alt andet end vanlige. Normalt vrimler skolen af faste elever, kursister, lærere og alskens gæster. Under corona-nedlukningen har der kun været syv japanske piger, der af gode grunde ikke har kunnet rejse, sammen med lidt personale, der kiggede til eleverne fra tid til anden.

- De har nærmest været i karantæne her og har opholdt sig i værkstederne og på deres værelser. Der har ikke været meget for dem at lave, men heldigvis var der jo også det gode vejr, og vi kiggede til dem engang imellem. De har haft mod på at være her og har klaret det godt. Corona har været noget, folk fra hele verden har været fælles om, fortæller Helle Mogensen, der i øvrigt beretter, at selvom eleverne reelt set har mistet 10 uger af et skoleforløb på et halvt år, er der ikke fortrydelse at spore:

- De har klaret det fantastisk. Det er som om, at de nu vil have mere ud af den resterende tid, siger hun.

Også for Helle Mogensen har corona-tiden været en speciel en af slagsen - ikke mindst rent arbejdsmæssigt. Selvom hun fra tid til anden kiggede ind på skolen og holdt videokonferencer med sine forstanderkolleger, kan det ikke erstatte den normale hverdag uden for corona-tider.

- Jeg føler, jeg har siddet og aflyst, aflyst og aflyst, siger Helle Mogensen med henvisning til de mange aktiviteter, man har gået glip af på højskolen.

Sammen med sine forstanderkolleger har hun også haft flere snakke om det at drive højskole i en corona-tid, for højskoler er som bekendt steder, hvor man hylder fællesskabet og bor, spiser og bader tæt sammen.

- Man kan sige, at corona og højskolekultur er uforenlige størrelser, og vi har da også haft diskussionen om, hvorvidt vi overhovedet kunne drive højskole i disse tider. Men vi har fundet en rutine, der gør, at højskolelivet godt kan overleve i det her, fortæller hun.

Annonce

Højskolernes rolle

Et spøjst paradoks, der har vokset i Helle Mogensens bevidsthed i den seneste corona-tid, er at højskolerne jo i sin tid for alvor fik fat efter en krise i samfundet. Selvom Grundtvig allerede i 1830'erne fik idéen til højskolerne, var det for alvor efter tabet af det halve kongerige i 1864, at der oprettedes massevis af folkehøjskoler som et led i en slags nationalt genopbygningsprojekt.

- Og her nu hvor det har været allerværst, har vi ikke kunnet mødes og være sammen og spille en rolle på højskolerne, siger Helle Mogensen

- Men der er nogle interessante perspektiver i det. Eksempelvis med ensomme mennesker, som der har været meget fokus på her under krisen. Jeg tænker, højskolerne kunne gøre rigtig meget for dem. På en højskole hjælper de stærke de lidt svagere, og ingen fylder for meget i fællesskabet, siger hun og tilføjer:

- Og her i Skals kan vi jo det med håndarbejde, hvor man kan glemme sig selv, fordi man er fordybet i håndens arbejde. Man kan glemme mange bekymringer, når man skaber sit eget, og igennem det kan man så finde overskud til andre mennesker også.

Meget er aflyst på højskolen i disse tider, men en ting, de kan glæde sig til er den nye naturhave, der er i gang med at blive anlagt.
Annonce

Et stort arbejde venter

Selvom en form for hverdag har indfundet sig på højskolen i Skals, så venter der et stort arbejde. Sommerens og efterårets mange kurser - bliver det til noget, og i hvilken form ?

Sikkert og vist er det i hvert fald, at den årlige elevudstilling og kunsthåndværkermarked sidst i juni aflyses. Det samme med en studietur til Paris, et utal af foredrag og såmænd også en stor Japan-rejse for 30 kursister, der har været i støbeskeen i mange, mange måneder. Blandt andet.

Til gengæld forsøger man så at glæde sig over andre ting på skolen i øjeblikket. En ny naturhave er lige nu under opførsel, og planen var, at den egentlig skulle have været indviet i forbindelse med elevudstillingen og kunsthåndværkermarkedet. Det bliver i stedet på et senere tidspunkt.

Dog er Helle Mogensen ikke bekymret for højskolens ve og vel.

- Der har været virkelig stille under corona-tiden, men i løbet af den sidste uge er det gået virkelig fint med tilmeldinger til næste skoleår. Så jeg er ikke nervøs, heller ikke for økonomien, siger Helle Mogensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce