Virksund: I weekenden den 24.-26. september er der igen kræmmermarked på Virksund Camping. I samarbejde med Kurt Bertelsen, som er kendt for sine markeder på Tangloppen i Skive, vil der blive masser af muligheder for gode handler, når kræmmerne igen sætter hinanden stævne.
Som et ekstra indslag vil der lørdag aften være muligheder for at genhøre mange af de berømte sange fra Slåbrok Band, der hærgede landet i 1970'erne. Mange husker sikkert klassiske Slåbrok-numre som "Kuen wil do mæ te banko".
Og bliver man sulten undervejs, er der også råd for det: Som det hedder i en pressemeddelelse, så vil der være "masser af gode pizzaer til fornuftige priser".
Det er tredje, der arrangeres kræmmermarked på Virksund Camping, hvor der alle er velkomne til at være med. Overskuddet går til Virksund Egnsmuseum, der også har hjemme på campingpladsen.