Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Lars fra Skals er kåret som Årets leder 2020

Lars Fruergaard Jørgensen. Pressefoto
Lars Fruergaard Jørgensens fokus på bæredygtighed er en af hovedårsagerne til, at Novo Nordisk-direktøren løb med prisen som dette års leder, lyder det fra Ledernes formand, Svend Askær.

Skals: I snart 30 år har dette års vinder af Årets leder-prisen arbejdet på Danmarks mest kendte og verdensomspændende medicinalvirksomhed Novo Nordisk.

Her startede han som økonom og har gennem årene avanceret gennem flere forskellige lederstillinger i virksomheden, inden han i 2017 satte sig i den øverste chefstol som administrerende direktør for Novo Nordisk.

Den 53-årige topchef leder i dag Danmarks mest værdifulde virksomhed efter devisen "tillid under ansvar" og ud fra holdningen om, at bæredygtighed er et helt grundlæggende eksistensgrundlag for alle virksomheder - og det er særligt disse to ledelsesværdier, som gør, at netop Lars Fruergaard Jørgensen vinder prisen som Årets leder 2020, fortæller Ledernes formand Svend Askær:

Annonce

- Det er lykkedes Lars Fruergaard Jørgensen at skabe og sætte retningen for Novo Nordisk. Derudover excellerer han som topleder ved at være dygtig til at kommunikere, få folk med og gå i dialog med dem omkring sig.

- Han har forstået, at de bedste beslutninger oftest træffes i samtalen med andre. Derudover udviser han bæredygtighed i alle dele af sit ledervirke lige fra fokus på klima og samfundsansvar til at skabe en god kultur på arbejdspladsen med fokus på at udvikle ledere i virksomheden, som kan løfte Novo Nordisks værdier videre, siger Svend Askær.

Prisen som Årets leder 2020 gives for at hylde den svære disciplin, som ledelse er og for at sætte fokus på alle de mange ledere, der går forrest og viser vej i alt lige fra diversitet på arbejdspladsen, innovation og dygtig forretningsdrift til understøttelse af den grønne omstilling - alt hvad bæredygtig ledelse indebærer.

Prisen uddeles i forbindelse med Ledelsens dag, som i år for første gang afholdes digitalt.

Lars Fruergaard Jørgensen er beæret over udnævnelsen som årets leder:

- Jeg er meget stolt over at vinde prisen som årets leder. God ledelse handler for mig om at kunne definere en strategi og en retning, være god til at forklare den og få organisationen til at følge den. Det handler om at få mange til at lykkes, og det får man ved at give noget af sig selv og vise sårbarhed. Man skal fortælle folk om ens tvivl og invitere til samtale, så det ikke bare er én person, der træffer beslutningen, men at beslutningen træffes i en dialog. Det, tror jeg, er kilden til innovation, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

De øvrige kandidater til at blive Årets leder 2020 var Anja Monrad, Dells Central- og Østeuropadirektør, CEO i Stark Denmark, Britta Korre Stenholt, Netto-topchefen Michael Løve og Connie Astrup-Larsen, CEO i Kompan.

Sidste år var det Grundfos-chef Mads Nipper, der vandt prisen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Johannes Sørensen er altid i gang med et spil skak: På torsdag fylder han 90

Annonce
Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Birthe har en fantastisk menneskeforståelse og er vellidt af alle

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Gammel kirkeklokke har nu fået hjælp af yngre kræfter

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Efter corona: Glad genstart af landsby-aktivisme

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Åbent hus: Stueetagen i tidligere stationsbygning nu klar til brug

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

'Kuen wil do mæ te banko?' - Marked med mulighed for en super god handel

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Leg, læring og socialisering på samme tid: Friskole omdannet til Friby for en uge

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Fest i landsbyen: Friskole nu også med vuggestue

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

115.000 kroner i kontant støtte til byparken

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Babysalmesang i Skals Kirke

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Sommerkoncert i Skals Kirke

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Glade Skals-spejdere på sommerlejr

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Kynismen manglede for Skals i bittert pointtab

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Lokale pengeinstitutter med i fusion - bliver til Sparekassen Danmark

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Mindeord over Finn Karlsson

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Kvik/Aalestrup døde med støvlerne på i Vorup

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Fantastisk fremmøde til fodboldgenåbning i serieklub: - Vi har savnet hinanden fuldstændigt vildt

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Lillebror lå livløs i poolen: Nu er 10-årige Silas fra Skals blevet Årets førstehjælper

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Arbejdsskade på hjemmekontoret? Så skal du huske dette

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Højskolen i Skals samler årligt 1200 kreative hoveder

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Dræbersnegle trodser frosten: Sådan slipper du for dem

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Ny indenrigsminister deltager i Viborgs landdistriktskonference

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Gaslager slås stadig med 500 millioner liter vand

Annonce