Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Lillebror lå livløs i poolen: Nu er 10-årige Silas fra Skals blevet Årets førstehjælper

10-årige Silas Callesen fra Skals reddede sidste år sin lillebror Tobias op af familiens pool og gav ham livreddende førstehjælp. Nu har han fået prisen som Årets Førstehjælper. Foto: Pressefoto
10-årige Silas Callesen fra Skals blev lørdag kåret som Årets førstehjælper, efter at han sidste sommer reddede sin lillebror, der lå livløs i familiens pool.

Skals: 10-årige Silas Callesen fra Skals blev lørdag den yngste nogensinde til at modtage prisen som Årets førstehjælper.

Prisen uddeles hvert år af Røde Kors og Aleris-Hamlet Hospitaler til én, der i årets løb har reddet et andet menneskes liv.

Den dengang ni-årige Silas Callesen reddede sidste sommer sin fire-årige lillebror, der ved et uheld var faldet i familiens swimmingpool. Da han opdagede, at broderen lå livløs i vandet, fik han ham op af vandet og gav livreddende førstehjælp. Det havde Silas heldigvis lært i skolen, og at han udførte hjerte-lunge-redning, er afgørende for, at Tobias i dag er i live.

Episoden fandt sted en grå og regnfuld sommerdag. Drengene mor, Michelle Callesen, var ved at gøre bilen og sine fire børn klar til at skulle til grillaften hos sin mor.

Inde i huset var hun ved at hjælpe den tredje bror, Nickolas på seks år, i tøjet, da hun pludselig hørte Silas kalde ude fra haven. Han havde kørt rundt på sin ATV og opdagede, at lillebroderen lå livløs i poolen. Han fik ham altså op af vandet og gav ham førstehjælp og fik også tilkaldt sin mor.

Annonce

Samarbejdede om redning

Alarmcentralen blev alarmeret, og de guidede moderen, så hun kunne fortsætte med at give Tobias førstehjælp. Det blev faktisk et samarbejde, hvor hun gav Tobias luft, og Silas gav hjertemassage.

Sådan fortsatte de to i otte lange minutter, indtil Tobias pludselig gav lyd fra sig, og trak vejret igen, og selvom han skreg og græd, var der lettelse, for så vidste moderen, at han ville overleve, fortalte hun i forbindelse med nomineringen af Silas som Årets førstehjælper.

Med den fine pris følger også en pengepræmie på 10.000 kroner, og familien fortæller til TV2, at de skal gå til en ønsket Playstation til Silas og en fælles tur til København, som var planlagt, men som blev aflyst på grund af ulykken.

Tobias har det efter omstændighederne godt, fortalte moderen Michelle Callesen i forbindelse med nomineringen.

- Det kan vi takke Silas’ førstehjælp for, sagde hun.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce