Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Ny fodterapeut i Møldrup

Marianne Johansen (til venstre) fra Møldrup Fodplejeklinik afhænder sin klinik ved årsskiftet, og ny "foddame" i Møldrup er Sanni Tøttrup Wölck. Privatfoto.
Annonce

Møldrup: Marianne Johansen fra Møldrup Fodplejeklinik har valgt at afhænde sin klinik ved årsskiftet, da hun har søgt nye udfordringer. Nu kan hun så meddele, at hun har fundet en, der vil overtage klinikken.

Det drejer sig om Sanni Tøttrup Wölck, der bliver færdiguddannet som statsautoriseret fodterapeut til maj måned næste år, og hun har valgt at opstarte Klinik for Fodterapi i Møldrup per 1. juni 2020. Hun vil i klinikken yde samme behandlinger som tidligere- altså klassiske fodbehandlinger, samt behandling og vejledning af fejlstillinger, bøjlebehandlinger, fodvorter samt på sigt individuelle tilpassede indlæg. Hun vil selvfølgelig også være udekørende så hun kan tilgodese gamle såvel som nye kunder. Som noget nyt vil det være muligt at få tilskud fra Danmark samt i visse tilfælde udvidet helbredstillæg, og så vil hun tage kurser i paraffin og voksbehandlinger samt lak.

Sanni Tøttrup Wölck er bosat i Møldrup med sin mand og to børn. Hun er 40 år og har arbejdet 15 år som socialpædagog. Hun er opvokset med en far som var skoforhandler og har derfor altid haft interessen for sundt og godt fodtøj, og derudover holder hun af at arbejde med mennesker, yde omsorg og ser det derfor som en fordel at kunne kombinere det med at være fodterapeut.

Hun ser frem til at møde nuværende og nye kunder i hendes renoverede lokale og glæder sig til at kunne give dem muligheden for en god fodbehandling i klinikken igen.

- Jeg takker ydmygt alle mine kunder for de knap 10 år jeg har haft Møldrup Fodplejeklinik og det har været en fantastisk tid, siger Marianne Johansen, og tilføjer at gavekort, sponsorgaver, tilgodebeviser kan indløses inden den 15. juli 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce