Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Roum har fået en hjertestarter

Maskinen hænger på facaden af Roum Forsamlingshus.

Annonce
Roum: Nu kan Roum Beboerforening redde liv med hjertestarter. Foreningen har fået en hjertestarter af TrygFonden, ligesom 12 personer er blevet uddannet i at bruge den. Roum Beboerforening taget selv taget initiativ til at få hængt en hjertestarter op på facaden af Roum Forsamlingshus, hvor den er tilgængelig hele døgnet, ligesom den er registreret i hjertestarter.dk
Når et hjertestop indtræffer, betyder hurtig hjælp forskellen på liv og død. Hvis der er vidner til hjertestoppet, øger deres indsats med livreddende førstehjælp og stød fra en hjertestarter chancen for, at personen overlever.
Når man ringer 1-1-2, bliver man guidet igennem, hvordan man bruger hjertestarteren, så man skal ikke være nervøs for at tage den i brug.
»Vi er meget glade for, at Roum Beboerforening har taget initiativ til at få en hjertestarter hængt op, for jo flere der hænger rundt i landet, jo større er chancen for, at der er en i nærheden, hvis uheldet er ude. Vi ved, at chancen for at overleve et hjertestop øges, hvis man får stød fra en hjertestarter, inden ambulancen når frem, så derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til hvor hjertestarterne hænger, og hvordan man bruger dem,« siger Grethe Thomas, projektchef for TrygFonden Akutindsatser.
Annonce

Tøv aldrig med at bruge den

Med hjertestarteren er fulgt et kursus, hvor 12 kursusdeltagere er blevet uddannet i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarteren. Men alle kan bruge den. For når hjertestarteren tændes, guider en stemme brugeren gennem alle trin, og der afgives kun stød, hvis hjertet ikke slår korrekt. Man må derfor aldrig tøve med at tage den i brug.
Indtil nu er 55 liv blevet reddet af TrygFondens hjertestartere.
pcb
Annonce

Adresse

,
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce