Annonce
Rundt om Viborg

Sildene kommer - uanset hvad

Henrik Løvig Hejlskov havde hele familien med til Virksund for at fiske sild søndag. Sidst på formiddagen var det ikke blevet til fangst endnu.
Silden er - som lystfiskerne på Oddden ved Virksund - sikre forårsbebudere.
Annonce

Virksund: Et af de helt sikre forårstegn, og et tegn på, at naturen går sin gang - corona eller ej, er, når der samles mange lystfiksere på den lille odde ud for lystbådehavnen i Virksund.

Det er et stensikkert tegn på, at nu er silden kommet til de indre farvande, som den troligt gør hvert forår.

Silden er en af de fisk, der bider lystigt, når solen skinner fra en skyfri himmel, så der har været godt gang i den det seneste stykke tid, og selvom himlen søndag var delvist overskyet, holdt det hverken lystfiskere eller sild væk.

Godt nok blev der ikke rigtig fanget nogen sild, da folkebladet lagde vejen forbi sidst på formiddagen, men opbevaringsnet i strandkanten og spande fyldt med sølvblanke fisk afslørede, at fiskeriet havde været beder tidligere på dagen.

Det var nu ikke blevet til fangst for familien Løvig Hejlskov fra Højslev, men det var nu heller ikke det afgørende.

Trods klar skiltning, er det en fast "tradition"...
Annonce

Ikke megen fiskelykke

- Vi er såmænd ikke de mest inkarnerede lystfiskere. Vi er her for at hygge os sammen med ungerne, og det er da hyggeligt. Det gjorde selvfølgelig ikke noget, hvis vi fik nogle fisk med hjem, men det er ikke det vigtigste, sagde Henrik Løvig Hejlskov, der havde hustruen Bente og drengene Emil og Carl med til Virksund.

Heller ikke Chris Seerup fra Roslev var blevet tilsmilet af fiskelykken, men han nød det nu alligevel, og så kunne han jo slå en sludder af med sidemanden Kurt Gandrup, der var kommet fra Kjellerup for at se, om han kunne fået par sild med hjem.

- De fanger vist flest inde i fredningszonen i dag, lød det tørt fra Chris Seerup.

Dermed hentydede han til, at der - næsten lige så sikkert som sildens komme - også næsten altid er en del, der har svært ved at overholde den fredningszone, der faktisk er i den allerinderste del af Lovns Bredning og lige på den anden side af dæmningen i Hjarbæk Fjord.

Sildene, de ved det ikke, og hugger lige lystigt af den grund.

...at der fiskes på livet løs i fredningszonen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
ugeavisen.dk

- Der er ikke noget, jeg ikke tør

Annonce