Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Skals-koncert som optakt til festival

Skals Kirkes Voksenkor er med når der er koncert i Skals den 11. marts. Privatfoto.
Annonce

Skals: I forbindelse med Viborg internationale kirkemusikfestival er der optaktskoncert i Skals kirke onsdag den 11. marts klokken 19.00

Koncerten er præget af imødekommende musik til fastetiden og det tidlige forår - her præsenteret af tenor Morten Andersen Krogh, Skals kirkes Voksenkor og kirkens organist og korleder Karin Bitsch Antonsen. Morten Andersen Krogh synger smukke sange om forår og kærlighed sat i forunderlig fin musik af blandt andet Edward Grieg. Kirkens voksenkor præsenterer nyere salmer med poetisk, teologisk og musikalsk kvalitet til fastetiden fra samlingen "100 salmer". Koret synger også nye årstidssange med vedkommende tekster sat i iørefaldende musik af Erling Lindgren og Zenobia. Karin Antonsen akkompagnerer på orgel, klaver og harmonika, og traditionen tro er der fællessang på programmet. Der er fri entré, og ved koncerten samles der ind til kirkens nye orgel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce