Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Skals-lærer fik en særlig tak

Lærer Diane Siig fra Skals Skole har fået en særlig tak fra forældrene til børnene i 6.x for at gøre en stor forskel for elever.
Annonce

Skals: Lærer Diane Siig fra Skals Skole har fået en særlig tak for at gøre en forskel som lærer.

Det er sket i forbindelse med en kampagne, som produktionshøjskolen Via University College har sat i gang for at sætte fokus på de lokale lærere i Region Midtjyllands 19 kommuner. Lærere som gør hver skoledag til noget særligt for eleverne.

Det har væltet ind med takkehilsner til lærere i hele regionen, og en af de udvalgte til at få en særlig tak og en buket blomser er Diane Siig fra Skals Skole.

Hun blev indstillet af alle forældrene til børnene i 6.x, der i indstillingen blandt andet roser hende for at have gjort en ualmindelig stor forskel for klassen i årene i mellemtrinnet. Der lægges vægt på Dianes særlige trygge og kærlige facon med fokus på faglighed, struktur bevægelse, grundighed og samtidig med tid til sjov og hygge. Også i forbindelse med hjemmeundervisningen under corona-krisen får Diane Siig stor ros for at have været god til motivere eleverne gennem skærmen, hvilket kræver sin lærer, som det hedder.

Annonce

Fokus på lærerne

Kampagnen skal netop sætte fokus på en faggruppe, der gør en stor forskel, siger kampagneleder Hanne Duus fra Via University College.

- Vi vil gerne sige tak til en faggruppe, der ikke altid får den ros og opmærksomhed, de fortjener, selvom de fleste af dem gør en kæmpe forskel hver dag - også i det skjulte, siger hun i en pressemeddelelse.

Diane Siig fik en buket blomster og en særlig tak fra forældre til børnene i 6. x. Pressefoto.

Her påpeger man også, at en analyse, som Cowi har lavet for Region Midtjylland, viser, at kommunerne i regionen kan få svært ved at tiltrække og fastholde uddannede lærere i fremtiden, og det kan i værste fald få betydning for fagligheden, påpeger Henrik Lundsted Jensen, der er uddannelsesleder på VIA´s læreruddannelse i Skive.

Derfor håber man også, at kampagnen kan inspirere unge til at overveje at gå i gang med læreruddannelsen.

Der er fortsat pladser på læreruddannelserne i Hostebro, Nørre Nissum, Silkeborg og i Skive, oplyser Via University College i pressemeddelelsen.


Vi vil gerne sige tak til en faggruppe, der ikke altid får den ros og opmærksomhed, de fortjener, selvom de fleste af dem gør en kæmpe forskel hver dag - også i det skjulte.

Hanne Duus, Via University College.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce