Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Slut med Røde Kors-genbrug i Møldrup

Det er slut med genrbugstøj fra Røde Kors-butikken i Møldrup. Inden længe lukker den. Arkivfoto: Dorte Søgård Schou.
Annonce

Møldrup: Siden 1988 har man kunnet gå på opdagelse i diverse genbrugsvarer i Røde Kors-butikken i Møldrup, men nu er det desværre slut. Det oplyser Røde Kors, Møldrup, i en pressemeddelelse.

"Der har været mange frivillige i vores genbrug i de 32 år, og der skal lyde en kæmpe stor tak til alle jer, som har brugt kræfter og energi så vi kunne få det til at fungere. Det har både været sjovt og hårdt. Men nu er det slut, og vi kan ikke sortere tøj til Genbrug og sende ud til verdens brændpunkter, da sorteringsrummet skal bruges til andre formål," fortæller formand for bestyrelsen i Røde Kors i Møldrup, Inger Margrethe Jensen, i pressemeddelelsen.

Genbrugsbutikken i Møldrup åbnede første gang i 1988 i et lille kælderlokale, og siden da har den skiftet lokaler flere gange. Den nuværende placering i Jernbanegade bliver dermed den sidste. Inden der lukkes helt er der dog udsalg med 50 procents rabat på alle varer, og der er således mulighed for at gøre en god handel.

Røde Kors vil dog stadig være at finde i Møldrup, hvor de varetager forskellige initiativer som blandt andet besøgstjenesten med besøgsvenner, nørklerne som syer og strikker til hele verden, landsindsamlingen, og donationen fra Marie og Sigurd Larsen, som Røde Kors varetager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce