Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Tag på tur i oldtiden

Krigerne sørger for ro og orden på markedet – eller måske larm og ballade. Foto: Hvolris Jernalderlandsby
Annonce

Hvolris: Endnu engang er det blevet tid til marked i Hvolris Jernalderlandsby, det sker 14.-15. september, hvor man kan opleve vikingetid og jernalder – med et strejf af bronzealder og stenalder.

- Viborg Nyt Museum, som vi hører under, vil i fremtiden beskæftige sig med tiden fra middelalderen og frem. På sigt skal Hvolris formidle oldtiden, og vi har besluttet at sætte fokus herpå allerede nu, fortæller Hanne Sørensen, daglig leder på Hvolris.

Derfor har markedet nu skiftet navn til Hvolris Oldtidsmarked, men som sædvanligt er der arbejdende værksteder, hvor man er velkommen til at spørge løs. Der vil også være forskellige aktiviteter for børn, og der bliver gang i essen hos smeden.

Blandt de nye deltagere i år bliver "Vikinger på Rejse", hvor man kan møde Maria Nørgård og hesten Sokke. Derudover byder markedet blandt andet på historiefortælling, musik og krigere.

Markedet har åbent lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16. Der er entre for voksne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
ugeavisen.dk

- Der er ikke noget, jeg ikke tør

Annonce