Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Teater: Folkekære digte og fællesspisning i vente

Teater OPtimis viser forestillingen Benny - Livet er ikke det værste man har i Gedsted den 26. januar. Pressefoto: Peter Nerest

Et samarbejde mellem to kulturaktører udmønter sig nu i en teaterforestilling i Gedsted. Digteren Benny Andersen er omdrejningspunktet.

Annonce

Gedsted: Vennepunktet og Vesthimmerlands Teaterforening er gået sammen om at arrangere en teaterforestilling i Gedsted, hvor man kan stifte nærmere bekendtskab med en af landets allerkæreste digtere, Benny Andersen.

Med forestillingen kombineres teaterforeningens ønske om større synlighed ved ikke kun at vise forestillinger på den store scene i ALFA med Vennepunktets tradition for en årlig teaterforestilling. Samarbejdet blev indledt sidste år, og blev en stor succes med tæt på 150 deltagere til flæskesteg og efterfølgende teaterforestilling med Anne Karin Broberg og Susanne Breuning.

Også i år indledes aftenen med fællesspisning, og derefter viser Teater OPtimis forestillingen Benny - Livet er ikke det værste man har.

Annonce

Forestililng spreder glæde

Benny Andersen, der døde i august 2018, kan med rette kaldes Danmarks nationaldigter. Han har på bedste vis formået at skrive om at være menneske og dansker, så vi kan spejle os i hans værker og blive klogere på os selv og hinanden. Hans digte og viser er fyldt med humor og humanisme, finurligheder og overraskelser, og langt de fleste af dem kan vi alle nynne med på.

Benny Andersen var et spændende menneske, både som digter, komponist og person. Han var et menneske med mange farver og nuancer, både lyse og mørke, milde og vilde. Forestillingen er bygget kronologisk op om Benny Andersens liv og karriere, i høj grad fortalt gennem hans egne erindringer, prosastykker og digte, og vi lærer Benny Andersen som person samt hans uimodståelige viser bedre at kende.

Forestillingen spilles af Allan Høier, der med enkle men virkningsfulde midler formår at formidle historien om Benny Andersen - dels som digteren selv og dels som fortælleren - og ikke mindst at få fremført en perlerække af Benny Andersens digte og viser, fint og stemningsfuldt akkompagneret af Erik Axel Wessberg.

Cabaret'en indeholder bl.a. viserne Svantes lykkelige dag, Rosalina, Verdensborger i Danmark, Hymne til skønheden, Lille sang til Nina, Bjørnen vågner, Tidseltango og Go' nu nat. Viserne fletter sig om og ind i fortællingen, og Allan Høier lover, at de bliver sunget så man rent faktisk kan høre de fantastiske tekster.

Så publikum kan glæde sig til en humoristisk og glædespredende forestilling den 28. januar på Gedsted Skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
ugeavisen.dk

- Der er ikke noget, jeg ikke tør

Annonce