Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Tetris-challenge: Se hvad brandbilen gemmer på

Foto: Morten Pedersen.
Gad vide hvor meget udstyr, der kan være i en af brandvæsnets stigevogne? Her har du svaret.
Annonce

Møldrup: Fra Zürich til Singapore - og nu også i Møldrup. Trenden, tetris-challenge (tetris-udfordringen, red.), har bredt sig hastigt på de sociale medier. Her viser forskellige former redningsberedskab verden rundt, hvad de egentlig gemmer på af udstyr og mandskab i deres forskellige køretøjer. Udstyr og mandskab er pertentligt arrangeret, så det er symmetrisk at se til, og leder tankerne hen på det gamle computerspil, Tetris. Efterfølgende bliver hele herligheden så fotograferet ovenfra.

Her på avisen kunne vi ikke rigtig slippe de fascinerende fotos, og heldigvis var Midtjysk Brand og Redning i Møldrup med på at stille op til et lokalt bud på tetris-challenge. Bevæbnet med drone og kamera lykkedes det fotograf Morten Lee Pedersen at indfange det hele lidt fra oven.

Se mere på vores hjemmeside umaa.dk

Rart at vide...

Det er især på det sociale medie Instagram, at trenden #tetrischallenge har bredt sig. Brandfolk, politi og ambulanceberedskab over hele verden har postet deres bud - så langt væk som Singapore, Schweiz og Holland. Og altså nu også Møldrup Brandstation.

Idéen med at arrangere genstande og fotografere dem ovenfra kaldes med et engelsk ord "knolling", og det er også en teknik, der er ganske populær på sociale medier. Med knolling skabes der symmetri for øjet, og det er rart at kigge på. Teknikken har været benyttet indenfor reklamefotografi i mange år, og internettet bugner med eksempler på dette. Blandt andet kan man finde eksempler på biler, der er skilt ad og fotgraferet og man ser det ofte gjort med hele LEGO-æsker arrangeret efter farve og form.

Prøv at søg på nettet på "tetrischallenge" eller "knolling" og se de mange sjove, fantastifulde og fascinerende fotos.

Foto: Morten Pedersen
Foto: Morten Pedersen
Foto: Morten Pedersen
Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
ugeavisen.dk

- Der er ikke noget, jeg ikke tør

Annonce