Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Verdenskortet var på plads i stor Aarhus-event

Mini-udgaven af Verdenskortet - tilsat skibe bygget på nabostanden - skabte interesse på The Tall Ships Races i Aarhus. Privatfoto
Folk fra Klejtrup-attraktionen skabte opmærksomhed på The Tall Ships Races med blandt andet en mini-udgave af verdenskortet.
Annonce

Klejtrup/Aarhus: Verdenskortet gør sig - også ude i verden. Folk fra Klejtrup-attraktionen har for nylig deltaget i det store skibs-arrangement The Tall Ships Races i Aarhus, og det var særdeles vellykket, lyder meldingen efterfølgende.

Alene tilstedeværelsen var givtig, for ifølge arrangørerne af The Tall Ships Races overgik det samlede besøgstal over de fire dage det forventede 400.000.

"Stemningen har været fantastisk, vejret har været flot, og vi har talt med rigtig mange mennesker. Temaet var forureningen i verdenshavene, de 17 verdensmål og selvfølgelig en invitation til at besøge Verdenskortet ved Klejtrup Sø," skriver Linda Bachmann Tosti fra Verdenskortet i en pressemeddelelse.

På standen havde havde de fra Klejtrup-verdenskortet medbragt en lille version af attraktionen. Versionen fyldte syv gange fem meter og flød på toppen af vandet i et bassin.

På nabostanden var der etableret et bådbyggeri, hvor børn kunne lave både af genbrugsmaterialer. Efterfølgende kunne de fantasifulde både så søsættes hos Verdenskortet.

"Vand er populært, specielt blandt børn, og vi havde fuldt hus stort set hele tiden," skriver Linda Bachmann Tosti.

Adele fra Verdenskortet i Klejtrup anskueliggjorde, hvor meget plastik hver familie hvert år leder ud i verdenshavene. Privatfoto
Annonce

Plast-suppen i havene

I bassinet blev det også vist, hvordan de kolde og varme havstrømme bevæger sig i verdenshavene. Og der var en visualisering af de fem plasticsupper, der ligger i verdenshavene, og som angiveligt sammenlagt er cirka på størrelse med Afrika.

Det anslås, at 8-12 millioner ton plast årligt efterlades i verdenshavene.

Verdenskortets stand på The Tall Ships Races blev etableret i samarbejde med Viborg Kommune/Visit Viborg.

"Vi er meget glade for at tage elementerne med hjem til Verdenskortet, hvor vi sætter dem op som permanente dele af vores udstillinger i parken. Verdenskortet har samarbejde med Viborg Kommune omkring undervisning af skoleelever på Verdenskortet, og begge dele passer utroligt godt ind i den uddannende strategi," står der også i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
ugeavisen.dk

- Der er ikke noget, jeg ikke tør

Annonce