Jeg har i disse spalter - ad flere omgange - underholdt med min fremskredne alder og hver eneste gang modtager jeg klager: Hold nu op med at skrive, du er gammel! Du er jo ikke gammel ... skriver både min mor og min moster.
Og det er jo fordi, at hvis jeg faktisk ER gammel, hvad gør det så dem til?
Selv min læge siger, at jeg ikke er gammel. Han siger: Hvis du bliver ved med at leve som du gør, så bliver du ikke gammel.
Det er jo ret betryggende, at jeg i det mindste gør noget rigtigt med min livsstil.
I sidste uge var jeg ude og skulle tage billeder i en børnehave, da en af drengene virkelig fik rystet posen med alle hv… spørgsmålene. De væltede ud af ham, netop som jeg havde sat mig på hug for at tage billeder i børnenes øjenhøjde.
Hvad laaaver du? Hvad heeeedder du? Hvor mange år er du? Hvor er dit hår blevet af? Hvorfor er du så tyk?
- Jeg tager billeder. Jeg hedder Thomas og jeg er så gammel som jeg føler mig. Lige nu omkring 3000 år, men tak for at du spørger.
Jeg tænker normalt ikke så meget på min alder, netop fordi den ikke er stationær. Nogle dage vågner jeg med en stribe af tørret savl ned over hagen, svømmende øjne og et ansigt der er så hævet og forsovet, at ansigtsgenkendelsen på min mobiltelefon nægter at lade mig åbne telefonen.
Jeg tænker normalt ikke så meget på min alder, netop fordi den ikke er stationær. Nogle dage vågner jeg med en stribe af tørret savl ned over hagen, svømmende øjne og et ansigt der er så hævet og forsovet, at ansigtsgenkendelsen på min mobiltelefon nægter at lade mig åbne telefonen.
Når jeg er hjemme ved mine forældre taler de til gengæld somme tider til mig, som om jeg var den samme Thomas, som ham der vraltede rundt med kæmpe krøllet hår og en bamse under armen for 48 år siden. De bor i det samme hus og mit værelse ser ud præcis som da jeg flyttede fra det, så et eller andet sted kan jeg godt fornemme, hvordan de er landet i den tidslomme.
Min mor nægter konsekvent at indse, at hendes søn taber sine hovedhår hurtigere end han tager kropsvægt på, men mener stadig at skaldetheden må skyldes manglende talent hos min frisør.
Når jeg træder ind ad døren hjemme ved mig selv og straks brokker mig over efterladt tom emballage, brugte glas og beskidte tallerkener overalt, er jeg til gengæld en magnet for himmelvendte teenageøjne, når husstandens to unge mennesker med mistro stirrer på mig, som om jeg var en brontosaurus, der lige er tromlet ud af underskovens kæmpebregner.
I min verden svarer tallet på min dåbsattest til min frihedsgrad. Det gode ved alder er, at du år for år bliver mere og mere ligeglad med de ting, der kunne få dig til at flegne heeelt ud som 14-årig.
En gul bums i panden er for eksempel noget lettere at håndtere, når du opdager den i bakspejlet på vej hjem fra arbejde som 54-årig, end hvis du har siddet som 14-årig i 8. klasse og smilet til hende den søde med togskinner i munden hele dansktimen, mens hun i virkeligheden bare har frygtet, at din til bristepunktet spændte betændelsesvulkan i panden skulle sende en flodbølge i hendes retning ved et vådeskud.
Jeg er så tilpas gammel, at jeg er fuldstændigt ligeglade med, hvad andre tænker, men jeg er endnu ikke gammel nok til, at folk taler til mig, som om jeg var en lettere underfrankeret hundehvalp.
Jeg er også så tilpas ung, at jeg ikke bare kan sige ordet neger offentligt eller opfinde mine egne facts og servere dem som sandheder med den der fuldstændigt ubegrænsede gammel-mands-selvtillid.
- Jamen, farfar, Google siger, at amerikanerne …
- HA! Google min bare r... Jeg var der, og hvis jeg siger at månelandingen blev filmet i købmand Hansens baglokale på Adelgade, så var det dér det skete.