Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Båret med vinden

Bent Andersen er søn af Kirsten og Jørgen Andersen, der mistede hele deres besætning til mund- og klovsygen. Foto: Inge Lise Nielsen
- Vinden var drejet, så den sandsynligvis bar virus med fra Inge og Tages gård mod vores. Hvad vi ikke vidste var, at veterinærmyndighederne derfor kun ventede på, at vi ringede. Hos Karen og Ejner på Grønnegade var gården spærret af, så vi havde vores bange anelser, fortæller Bent Andersen.
Annonce

Bent Andersen, søn af Kirsten og Jørgen Andersen fortæller: - Den 21. april havde far tilset en af vores køer, som ikke så ud til at have det alt for godt. Den stod lige under ventilatoren. Dyrlægen måtte imidlertid ikke komme og tilse dyret. Det var en fra de veterinære myndigheder, der kom og konstaterede at mund-og klovsygen også var kommet til vores besætning. Hele besætningen på 25 malkekøer, 52 ungkreaturer og 83 svin, skulle alle slås ned. Det havde taget mange år at opbygge den, fortæller Bent Andersen.

- Jeg arbejdede på det tidspunkt på en gård i Ørritslev, men far, som naturligvis tog det tungt, ringede og bad mig om hurtigst muligt at komme hjem og hjælpe, hvilket jeg gjorde. Far måtte sunde sig over en kop kaffe inde hos mor.

Meget skulle, grundet smittefaren, gøres ret hurtigt. Mørket havde sænket sig, så der skulle sættes lys op hvor gravemaskinerne skulle arbejde. Gravemaskinerne, som var blevet færdig hos Ejner og Karen, fortsatte til familien Andersen. Også her blev der gravet en stor massegrav. Hullet, hvor dyrene skulle begraves, skulle være 4x20x4m dybt. Men inden da skulle dyrene vurderes. Til det formål blev der også sat lys op, og dyr efter dyr blev trukket ud til skellet, hvor kreaturhandler Otto Greve og en person fra veterinærmyndighederne sad og noterede vurderingsprisen. Grundet smittefaren måtte de ikke gå ud af bilen.

Til at hjælpe med dyrene kom der fem mænd fra Falck samt en slagter, der skulle skyde dyrene, hvorefter de kunne skubbes i graven. Der blev gravet, vurderet og aflivet fra klokken halv-et til klokken fem næste morgen.

- Falckfolkenes tøj skulle destrueres og smides i graven til dyrene, så de forlod os på en kold morgen kun iført underbukser.

- En jæger kom om morgenen for at skyde vores katte. Herefter gik vi trætte i seng, men det blev ikke til meget søvn. Allerede om formiddagen startede et lokalt hold, heriblandt Erhardt Colding og Holger Pedersen med at desinficere alt i staldene. Alt fra lofter, vægge, stier og gulve skulle fjernes – herunder også halmen, blev gravet ned. Arbejdet stod på de næste 10 dage. Politiet satte afspærringer op med rød/hvide bomme med et skilt med påskriften: OMRÅDET AFSPÆRRET- MUND OG KLOVSYGE, Politiet.

Bommene stod omkring gårdene Grønnegade 32 og Tørresøvej 75, hvor Tørresøvej blev spærret umiddelbart sydøst for Hotelvej, og Nordstrandsvej blev afspærret ved udmundingen i Tørresøvej. Tørresøvej/Grønnegade blev afspærret umiddelbart vest for Nordstrandsvejs udmunding i Tørresøvej. Ved Johannes Pettersons ejendom blev der foretaget afspærring af Tørresøvej fra Agernæsmindevej mod nordvest til Egebjerggaards indkørsel ved Alleen.

- Det bevirkede, at børnene ikke kom i skole, folk med arbejde uden for det afspærrede område måtte blive hjemme, og de der ikke nåede at komme hjem, inden byen blev lukket af måtte holde sig væk. Dette gik ud over familier, der måtte leve hver for sig. Blandt andet Inge Jensen og sønnen Jørgen. Hendes mand Villy, der var chauffør i et kaffefirma, nåede ikke hjem før bommen gik ned. Nu var vi omkring 150 mennesker, der blev sat i karantæne og dermed isoleret fra omverdenen. De retningslinjer, som jeg husker vi fik, var: Opfør jer fornuftigt og husk at vaske jer godt.

- Nyheder blev vi ikke fodret med, som det sker i dag, men en snak over bommen om dagens nyheder var en yndet beskæftigelse. Hver klarede sig på sin måde blandt andet ”Gamle” Thorvald, som fik leveret benzin så han kunne køre rundt i sin bil i det afspærrede område. Skulle der handles, så bestilte man varerne telefonisk, hvorefter de blev leveret ved bommen. Post til os i det afspærrede område, blev også stillet i en lille kurv ved bommen.

- Den store tomhed og stilhed, der herefter fulgte, var meget sigende for os, der havde fået vores besætning aflivet. Nu skulle vi kun holde jorden. Der skulle nu gå det meste af et år før vi fik grønt lys til igen at måtte købe dyr til gården. Mine forældre købte også ny besætning - køer med små kalve og senere tyrekalve. Malkekøer fik vi aldrig igen, fortæller Bent Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce