Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Bogense får benzin i blodet

Der bliver noget at se på for hele familien, når drengedrømme på fire hjul indtager Bogense på lørdag. Arkivfoto: Thomas Gregersen
Hvis man har tendens til at sparke dæk, elsker lyden af en velkørende motor og duften af benzin, så er det lørdag byen bliver fyldt med biler i alle afskygninger. Både fabriksnye og veteraner.
Annonce

Bogense: I den netop forgangne weekend var det roserne der fyldte den gamle købstad. I denne weekend er de sarte blomster erstattet med mandehørm, skinnende krom og en rå mængde hestekræfter, der indtager bymidtens brosten.

Der bliver mulighed for at se fabriksnye biler fra blandt andet Opel Bilcentret A. Nielsen i Middelfart, Skoda i Ejby, Ford fra Bilhuset Thybo, Fyns Bilsalg i Bogense og en stribe veteranbiler.

Ligesom mændende fik lov at dufte til blomsterhavet, så er kvinderne altså også meget velkomne til at komme og sparke dæk, fortæller Peter Ginnerskov fra Nordfyns Erhverv og Turisme. Han er koordinator på programmet.

I år er Bilernes Dag rykket en weekend frem i forhold til de tidligere arrangementer.

- Det har vi valgt for at skabe en oplevelse for de turister, der stadig er mange af tilbage i byen. Samtidig får vi en sammenhængende række af weekender med store arrangementer i bymidten, siger Peter Ginneskov.

Udover alle bilinteresserede kvinder og mænd, så er der også blevet tradition for at have nogle spændende tilbud til børnene.

- I år har vi blandt andet besøg af RC Kongen fra Søndersø, der kommer med nogle lynhurtige fjernstyrede biler, fortæller han.

Der bliver levende musik og masser af aktiviteter i Adelgade lørdag den 10. august fra klokken 10 til 14.

Udover forskellige veteran- og specialbiler er der også udstilling af nye og brugte biler, der er til salg. For børnene er der blandt andet besøg af RC Kongen med fjernstyrede biler. Arkivfoto: Thomas Gregersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce