Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Chok: Bogense Strand Camping og Hasmark Strand Camping sælges til stor svensk kæde

Mette (billedet) og Lars Saksager Skifter fik et godt svensk tilbud, de valgte at sige ja til. Arkivfoto
De to største campingpladser på Nordfyn kommer på svenske hænder. Overtagelsen sker til marts.
Annonce

Nordfyn: De to største campingpladser på Nordfyn kommer på svenske hænder. Med officiel overtagelse til marts kommer den store campingkæde First Camp til at stå i spidsen for Bogense Strand Camping og Hasmark Strand Camping.

- Vi har fået et godt tilbud, fortæller de nuværende ejere, Lars og Mette Saksager Skifter.

Lars Skifter overtog Hasmark Strand Camping tilbage i 2004, mens parret også har ejet og drevet Bogense Strand Camping siden 2017. Begge pladser har oplevet stor vækst de senere år og fremstår som solide forretninger. Den svenske overtagelse skal ses som led i en stor strategi.

First Camp er i gang med en landgang på det danske campingmarked. Inden årsskiftet erhvervede kæden Bøsøre Strand Feriepark og Skovlund Camping ved Middelfart, og med pladserne på Nordfyn bliver First Camp Danmarks største campingkæde med i alt cirka 2500 pladser og næsten 150 hytter, skriver First Camp i en pressemeddelelse.

- Dette er bare starten på vores vækstrejse i Danmark, meddeler virksomhedens administrerende direktør, Johan Söör.

Annonce

Gearer op

Med de nye nordfynske destinationer forventer kæden, at den årlige omsætning på dansk grund vil stige til over 60 millioner danske kroner, inklusive omsætningen på First Camp Lakolk Strand-Rømø, som kæden også har drevet tidligere.

– Nærheden til det europæiske fastland og de fantastiske omgivelser gør Danmark ekstra attraktivt. Nu gearer vi virkelig op her med flere destinationer. Senere ser vi på flere erhvervelser over hele Danmark, siger Johan Söör.

De svenske investeringer er en del af en langsigtet plan. I december indfriede First Camp som den første campingkæde i Nordeuropa, en rekordstor obligation på 700 millioner svenske kroner for at finansiere virksomhedens kommende satsninger. Et af målene handler om at finde flere destinationer rundt omkring i Danmark.

Læs senere i dag stort interview med Lars og Mette Saksager Skifter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce