Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Coronapavillon får mere hyggelig funktion

Torsten Nørgaard spiller "Jeg ved en lærkerede" på den nye udendørs xylofon, mens Lisbeth Larsen og Lilja Blomstrøm får en snak inde i læ i orangeriet. Foto: Thomas Gregersen
På plejecenter Vesterbo i Søndersø fik beboerne tidligere på året en pavillon, hvor de kunne modtage besøg på afstand. I øjeblikket er der ikke besøgsrestriktioner, så nu er pavillonen blevet et hyggeligt samlingssted i hverdagen.
Annonce

Søndersø: Da coronavirus i foråret lukkede plejecentre ned, så pårørende ikke kunne komme på besøg, fik man mange steder opført pavilloner, der kunne bruges til besøg.

Mens pavillonerne nogle steder blot står og venter på en eventuel ny nedlukning, har man på Vesterbo i Søndersø omdøbt den til Oasen og har indrettet et samlingssted, hvor beboerne både kan nyde udendørslivet og vintersolen uden at fryse.

- På den måde får vi en daglig bid af årstidernes skiften og kan følge lidt med i livet i Søndersø, fortæller klippekortmedarbejder Lisbeth Larsen.

Samtidig kan beboerne sidde og få en snak med nogle af beboerne fra de andre huse, som de ellers ikke møder i hverdagen.. Der er nemlig installeret elvarme og pyntet op til jul.

Annonce

Temaudsmykning og nyt musikinstrument

- Vi prøver at lave sådan en temaudsmykning. Det har lige været med udskårne græskarhoveder til halloween og nu er det nisser på halmballer, fortæller Lilja Blomstrøm, der også er en af plejecentrets klippekortmedarbejdere.

Torsten Nørgaard, Lillian Jespersen og Asta Jensen er nogle af de beboere, der jævnligt bruger orangeriet. Foto: Thomas Gregersen

Samtidig er der netop opsat et nyt udendørs musikinstrument, som beboerne kan spille på.

Oasen er placeret lige overfor det træværksted, som også er et tilbud til beboerne. Her bliver der i øjeblikket blandt andet bygget fuglehuse.

Blandt beboerne er der også stor tilfredshed med det nye samlingssted.

- Det er dejligt, vi kan komme ud og få noget sol, når den lige er på himlen og så er der blevet meget hyggeligt med de her nye møbler, mener Lillian Jespersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce