Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Coronastøtte til Søndersø Boldklub

En check på 16.000 kroner skiftede torsdag hænder fra Michael Bjerg (tv), Superbrugsen til Jørgen Ruby Poulsen, der er formand i Søndersø Boldklub.
Annonce

Søndersø: De store smil var fundet frem, da der torsdag eftermiddag landede 16.000 gode danske - og uventede - kroner i klubkassen hos Søndersø Boldklub.

En af de mangeårige traditioner, der i år er blevet hårdt ramt af den hærgende coronavirus er det store fodboldstævne Superbrugsen Cup, der normalt trækker mere end 1000 gæster til byen.

Superbrugsen Cup er en stor sportslig begivenhed, men stævnet har også stor betydning for klubkassen i Søndersø Boldklub, som konsekvenserne af virussen har ramt hårdt, fortæller formand Jørgen Ruby Poulsen.

- Udover stævnet der plejer at indbringe omkring 140.000 kroner har vi også mistet indtægterne fra forårets kontingent og fra at bidrage med personale til boderne på Odense Stadion. I alt vil jeg tro, at vi mangler i omegnen af 300.000 kroner, når året er omme, fortæller Jørgen Ruby Poulsen, der derfor også er ekstra glad for hjælpen.

- Der har historisk været et samarbejde mellem Søndersø Boldklub og SuperBrugsen Søndersø, hvor vi har været hovedsponsor og leverandør til stævnet. Fodboldklubben må desværre undvære en stor sum penge og markedsføring af klubben, så nu prøver vi på denne måde at støtte op om en god samarbejdspartner, i en svær tid og håber, at vi kan få Søndersø på landkortet igen i 2021, siger foreningsuddeler i Superbrugsen, Michael Bjerg.


Fodboldklubben må desværre undvære en stor sum penge og markedsføring af klubben, så nu prøver vi på denne måde at støtte op om en god samarbejdspartner, i en svær tid

Michael Bjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Annonce