Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Den store fornøjelse kan blive større

Testbilens har vulcan red lak - og det klæder den. Foto: Jens Eilertsen
Vi tester Citroën C5 Aircross 1.2 PureTech 130 hk med Platinum-udstyr og seks manuelle gear til 309.990 kroner. Det koster kun 34.000 kroner at opgradere til 1.5 PureTech 180 hk Platinum med automatisk transmission.
Annonce

SUV: Køreglæden fejler ikke noget i ugens testbil, selv om hele bilen med sine bløde fjedre er sat op til komfort og ikke så meget til sport. Men der er dog en ting, som irriterer mig under testugen - og det er, at jeg kører i den forkerte bil. Det er nemlig slet ikke Citroën C5 Aircross med 1.2 PureTech 130 hk, seks trins manuel gearkasse og Platinium-udstyr, der bør vælges.

Bag den påstand ligger det faktum, at Citroën har sat storebroder ned med 40.000 kroner. Det er alligevel også en slat, og det betyder, at der kun er et hop på 34.000 kroner fra testbilen op til versionen med samme udstyr, 1.5 PureTech 180 hk og automatisk transmission. Det er altså ikke ret meget for 50 hk og automatik i verdensklasse. Jeg har prøvet gearkassen i versionen med 1.5 BlueHDI, og den var med til at løfte det i forvejen høje komfortniveau.

Når jeg tillader mig at vælge mindste model fra til fordel for største, har det også noget at gøre med, at man ikke udelukkende vælger C5 Aircross på grund af det praktiske - kigges der slet ikke på køreglæde, er den meget billigere Berlingo et bedre køb. Aircross vælges også med hjertet - den vælges fordi man kan lide udseendet med det brede frontgrin, den svulmende krop og de dejlige 19 tommer alu-fælge. Det vil altså være køreglade personer, som vælger C5 Aircross, og de vil naturligvis blive endnu gladere i 1.5 PureTech 180 hk aut. Det tør jeg godt skrive uden at have prøvet bilen.

Nu kunne man jo godt forestille sig, at den person, som vælger den stærkeste benzinmotor og så endda med automatik, straffes på benzinkontoen i svær grad, men sådan er det ikke. De to biler er opgivet til 14,7 og 13,5 km/l. Den forskel er beskeden, når vi tager i betragtning, at der er 50 hk og en automatkasse til forskel. Ejerne betaler halvårligt 580 og 890 kroner i grøn afgift.

Køreglæden fejler ikke noget i ugens testbil, selv om hele bilen med sine bløde fjedre er sat op til komfort og ikke så meget til sport. Men der er dog en ting, som irriterer mig under testugen - og det er, at jeg kører i den forkerte bil.

Prøvekøreren

Annonce

Meget fleksibel

Nu tillader jeg mig jo at skrive, at dem, der kun vil have plads og fleksibilitet, bør købe en Berlingo. Derfor skal vi da også lige have på plads, at der rent faktisk er mange fleksible løsninger i C5 Aircross kabinen. Bageste sæderække består af tre enkeltsæder, der kan skydes 16 centimeter frem og tilbage - der kan således vælges mellem benplads bag og bagageplads. Når bageste sæderygge lægges ned, sænkes siddefladerne og det giver mere bagageplads og mulighed for flad bund. Under bagagerumsgulvet er der endnu et stort rum, så der er god plads på ferieturen.

Pladsen i kabinen er så til gengæld ikke så overvældende som i Berlingo. Der kunne især godt være mere knæplads ved bagsædet.

Ellers er det meste godt i kabinen. Der er gode materialer de fleste steder og føreren kan vælge mellem en række layout til det digitale instrumentbord. Jeg ærgrer mig over, at de tre tripcomputere ikke ligger i den store skærm, og jeg ærgrer mig også over, at der mangler oplysninger. Øko-sider findes slet ikke.

Til gengæld er Platinium-udstyret fint med 19 tommer fælge, mørktonede ruder bag, svinglys, tagbøjler, automatisk klimaanlæg med to zoner, p-sensor for og bag og kamera bag, varme i forsæderne, otte tommer skærm med Apple CarPlay, DAB-radio og næsten fuld sikkerhedspakke. Bilen har den fine nødbremse og mangler bare advarsel for trafik, der kommer fra siden. Ved crashtesten scorede den 89 og 86 procent i voksen- og børnesikkerhed - nok til de maksimale fem stjerner.

Citroën C5 Aircross

HK: 130 ved 5500 omdr

Nm: 230 ved 1750 omdr

0-100 km/t: 10,5 sek

Topfart: 188 km/t

Forbrug: 14,7 km/l

CO2: 152 g/km

Godt: Komfort

Skidt: Garanti


BEDØMMELSE

Pris/udstyr: 4

Plads/fleksibilitet: 4

Sikkerhed: 4

Design: 3

Forbrug: 3

Præstationer: 3

Førerplads: 4

Garanti: 2

Oplevelse: 4

I alt 31


ÅRETS BEDSTE

Hyundai Kona E 41

Hyundai Kona diesel 38

Toyota Corolla Hybrid 38

Toyota Camry 37

VW T-Cross 37

Renault Megané R.S. Trophy 37

Toyota RAV4 Hybrid 37

Peugeot 508 37

Kia e-Niro 36

Alfa Romeo Stelvio 36

Citroën-designerne er sluppet godt fra C5 Aircross. Foto: Jens Eilertsen
Da jeg senest testede Citroën C5 Aircross, var det med hvid lak og røde designelementer. Denne gang er der byttet om - og det ser meget bedre ud. Foto: Jens Eilertsen
Førere kan selv "dække" det digitale instrumentbord. Foto: Jens Eilertsen
Der er en stor skærm - ærgerligt, at tripcomputerne ikke ligger i den. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce