Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Der er også mad mellem stenene på stranden

Naturguide Bjarne Kim Pedersen i gang med at fortælle, hvordan man kan lade strandkål indgå i madlavningen. På billedet sidder han foran et af slagsen. Foto: Henrik Larsen
Hvad er der at hente, hvis man på tur ved Flyvesandet beslutter sig for at lede efter mad? Det gav naturguide og forfatter Bjarne Kim Pedersen et bud på.

Nordfyn: 30 naturglade mennesker fandt lørdag sammen ved Flyvesandet. Med naturguide og forfatter Bjarne Kim Pedersen som vært gik turen rundt i området.

Naturvandringens fokus var at finde spiselige bær og planter, og allerede nu kan det afsløres, at ja; der er også mad mellem stenene på stranden. Bjarne Kim Pedersen satte sig på knæ og begyndte at fortælle, da han så et strandkål. Da det ikke er så hyppigt forekommende, er det en god ide ikke at fjerne roden. Strandkål er bedst om foråret, og kan både spises kogt og i rå tilstand med for eksempel citron.


Annonce

Under passage af en enebærbusk var det også tid at stoppe op og lade deltagerne få indblik i, at busken historisk set er blevet benævnt som pissebærbusk, da bærrene virker vanddrivende.


Under passage af en enebærbusk var det også tid at stoppe op og lade deltagerne få indblik i, at busken historisk set er blevet benævnt som pissebærbusk, da bærrene virker vanddrivende.

30 deltagere havde meldt sig til naturvandringen på Flyvesandet. Foto: Henrik Larsen

Det er i denne tid højsæson for ramsløg, hvad man ikke skal langt for at opdage ved Flyvesandet. Bjarne Kim Pedersen havde medbragt smagsprøver på ramsløgpesto. Smagen på "naturens hvidløg", som ramsløg kaldes, er skarp. Kaster man sig selv ud i at lave pesto, skal man skal være lidt varsom med doseringen, hvad denne skribent fik at mærke på egne smagsløg dagen efter. Til gengæld fremmer det lysten til at indtage ramsløg, at de indeholder mange flere c-vitaminer end citron.

Bjarne Kim Pedersen nåede også at gøre reklame for diverse bøger om, hvordan man finder og tilbereder gratis mad i naturen. Foto: Henrik Larsen

På den to timer lange tur blev der også på et mere uformelt plan udvekslet tips og tricks deltagerne imellem. Eksempelvis havde én stor fornøjelse af at nyde knæbrød med flødeost og toppet med ramsløg, mens en anden regelmæssigt plukker en stor pose ramsløg, hakker løgene og kommer dem i fryseren. Så er der hele tiden hakket ramsløg til salaten og andet godt.

Naturvandringen ved Flyvesandet var arrangeret af Nordfyns Erhverv og Turisme og den eneste af slagsen i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce