Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Det er en spyflue – klask

Klask ... det var en spyflye. Foto: Viggo Lind
Annonce

Alle kender spyfluen og møder den tit, både ude og inde, men meget få holder af den. Den er egentlig flot med skinnende metalfarver, som vi kan lide det, men få eller ingen sætter pris på lille kræ. Spyfluen er et af de trælse møgdyr, som vi absolut ikke vil placere på en nuttethedsskala. Bemærk der er forskel på spyfluen og den meget almindelige stueflue.

Advarsel for sarte maver: Den følgende tekst kan indeholde passager, der fremkalder stærkt ubehag.

Spyfluer er pågående, larmende, irriterende, udgør en smittefare, sætter sig og lægger sine æg (spy) de forkerte steder, forstyrrer os, når vi sover og ender ofte sit korte liv under en fluesmækker eller et hurtigt klask med hånden, når den bider et ømfindtligt sted. Hvis den da ikke ender i maven på nogle af de mange af naturens fødte fluefangere, der ivrigt efterstræber den.

Et skadedyr, der ikke har mange fans. Vi sprøjter for den, har opfundet forskellige djævelske indretninger til at komme den til livs – hvem husker ikke fluekuglerne, hvorfra de forgiftede fluer drattede ned og det gamle klistrede fluepapir, hvor fluen blev hængende – og afliver den uden tøven overalt, hvor vi træffer på den, og skadedyrsbekæmpelsesfirmaer har hele sider med beskrivelse af, hvordan spyfluer mest effektivt aflives.

Men prøv at kigge på den. Den har fantastisk flotte farver, har en hel del aerodynamik og fantastiske flyveevner, kan lande overalt og rydder med plantningen af sine sultne larver faktisk også rigtig godt op i noget af alt det, vi ikke bryder os om og som vi ville blive syge af, hvis det ikke blev fjernet. Men vi bekæmper den uden skånsel, for den har både fortjent og ufortjent et rigtigt dårligt ry.

Spyfluer har altid været et påtrængende problem. I gamle dage kaldtes juli måned for ormemåned, for der her var særlig mange fluemaddiker overalt. Jo varmere, jo bedre formeringsevne. De blev kaldt orme, som også var betegnelsen for de forhadte snoge og hugorme, der også var mest synlige, når der var varmest.

Annonce

Mange slags fluer

Vi har omkring 40 kendte spyfluearter i Danmark og mere end 1000 slags i hele verden. Derudover er der mange andre arter fluer, større og mindre, men her holder vi os til spyfluen. Under de rigtige leveforhold med masser af fødeemner formerer de sig med lynets hast og nogen med forstand på regnekunst har fundet ud af, at forestillede man sig et par spyfluer med afkom kunne leve fra april til august, ville det ende med en storfamilie på ca. 200 efterfulgt af 18 nuller. Det er 200 milliarder milliarder fluer.

Så galt går det dog ikke og spyfluen lever højst i 15 til 25 dage, hvis den ikke kommer af dage på anden vis. Hunfluen fordeler sine ca. 500 æg på udvalgte steder – oftest dødt kød, ådsler og ekskrementer – i løbet af 3-4 dage. Holder man kaniner udendørs og disse har tendens til tynd mave, kan spyfluerne lægge æg i bagenden af kaninen, hvis indre organer bliver madpakke for maddikerne. Uden behandling vil dette oftest føre til kaninens død. Dyrs åbne sår kan også invitere spyfluen indenfor.

De skal ikke have så meget plads. En død rotte kan være spisekammer for flere tusinde maddiker. Smittefaren kan opstå, når fluen efter at være landet på larvernes kommende madpakke og lagt sine æg, flyver videre til vores føde, især fugtige og søde sager, og nærer sig der. Fluer gnaver ikke maden i sig, de brækker så at sige et enzymstof ud over maden, der opløses og kan suges ind af fluen. Samtidig tømmer de ofte tarmen, mens de kravler på maden.

De førnævnte favoritsteder til udrugning af spyfluens æg kan den finde på flere kilometers afstand, afhængig af størrelsen og styrken af duftudsendelsen. Åbne møddinger og skraldespande uden låg er også sikre fluefavoritter. Smittefaren kan være ganske alvorlig. Salmonella og kampylobakter kan overføres via fluer.

Annonce

En spyflues cyklus

Æggene klækker indenfor et døgn, og maddikerne, der vokser sig på størrelse med et kogt riskorn, gennemgår larvestadiet på 8-12 dage. Maddiken har ikke ben eller egentligt hoved, kun to gribekroge fortil, som den bruger til at indtage føden. De graver sig derefter ned i jorden og forpupper sig i nye 8-12 dage, hvorefter de voksne spyfluer er klar til deres intense månedlange liv, der kun går ud på at føre slægten videre.

For ikke så mange år siden, hvor køleskabe og nutidens muligheder for sikker opbevaring af mad ikke var kendt, var spyfluen et af de mest frygtede skadedyr. Nogle læsere kan sikkert huske flueskabene i de særlige spisekamre, hvis finmaskede net holdt fluerne væk fra fødevarerne. I dag er det stadig et stort problem for mange fødevareproducenter at holde råvarerne fri for smittekilder som spyfluer.

Maddikerne bliver dog også anvendt som nyttedyr. På flere hospitaler vælger man at bruge nogle sterile maddiker til sårheling, idet de kan fjerne betændelse, pus og dødt væv uden operative indgreb. De anvendes især til svækkede patienter, der måske ikke kan tåle antibiotika.

Når vi oplever deres irriterende summen, fluepletter, læggen spy og biden på ømfindtlige steder, er det oftest arter af Calliphora familien – de store blå spyfluer – eller de mindre Lucilia arter, der er grønne metalskinnende små flyvemaskiner med en forbavsende energi.

Calliphora vomitoria, kaldes også den almindelige spyflue, selvom den egentlig ikke er en art, der naturligt har megen kontakt med mennesker. Den er den største af de to med sine 6-12 mm i længden. Den er kraftig og blåsort. Denne flue, som også er en hyppig gæst på blomster, forekommer stort set overalt i verden, hyppigst dog udenfor i det åbne land.

Lucilia, som også kaldes Guldfluen, bliver 5-11 mm lang. Den er således lidt mindre end calliphora vomitoria. Den er plump og robust af kropsbygning og grønt-metallisk skinnende. Den ses ofte omkring affaldscontainere, da de tiltrækkes af lugten af råd og fækalier (for eksempel hundelorte). Denne spyflue kommer via sin levevis ofte i kontakt med mennesker og søger også indendørs.

Annonce

Fluer i sproget

Alle ved, at man kan komme med en spy bemærkning eller være spydig. Fluer har også lagt navn til talemåder som ’at slå to fluer med ét smæk’ (at være smart), eller ’at være en flue på væggen’ (gøre sig usynlig), ’fare rundt som en flue i en flaske’(uden mål og med), ’at sætte nogen fluer i hovedet’ (at give nogen griller), ’at dø som fluer’ (om massedød) eller ’ikke kunne gøre en flue fortræd’ (et godt menneske).

Og mange har vel moret sig over Robert Storm-Petersens ’Fluer’ med rammende iagttagelser af sprogets og livets finurligheder. Eksempler som ’Da denne sag kan ses fra flere sider, vil jeg bede tilhørerne sætte sig i rundkreds’ eller ’de bidende bemærkninger kommer ofte fra dem, der mistet tænderne’. Den livskloge var også ophavsmand til fluen: ’Jeg går aldrig lange ture, jeg skal jo også hjem igen.’

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce