Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Dramatisk weekend: Førstehjælp ved Gyldensteen Strand

Formand for Nordfyns Hjertestarterforening Flemming Lunde Sørensen håber, at en spændende og oplysende dag ved Gyldensteen Strand kan få flere til at melde sig som førstehjælpere eller akuthjælpere. Arkivfoto: Betty Rasmussen
Nordfyns Hjertestarterforening inviterer hele Nordfyn til en weekend om, hvordan frivillige er med til at redde liv.
Annonce

Gyldensteen Strand: Weekenden den 24. og 25. august bliver dramatisk ved Gyldensteen Strand. To dage med ulykker og tilskadekomne.

Når det kan forudses allerede nu, skyldes det, at det hele heldigvis er en øvelse med fingerede ulykker.

Det er Nordfyns Hjertestarterforening, der inviterer alle nordfynboer til et par dage med demonstration af, hvad de nuværende førstehjælpere og akuthjælpere bliver kaldt ud til, når der sker en ulykke eller et sygdomstilfælde med mistanke om hjertestop.

Dagene er tilrettelagt dels som et genopfriskningskursus for de førstehjælpere og akuthjælpere, der allerede er med i foreningen, dels med et håb om at inspirere andre til at melde sig, når de ser, hvad frivillige kan bidrage med, når det gælder om at redde liv. Og der vil også være mulighed for selv at prøve at give førstehjælp på en dukke.

Annonce

Kommunens sorte huller

I området vil der være 10 stande med fiktive uheld, for eksempel nogle, der er kørt ind i et træ i bil eller en, der er væltet på mountainbike, og så bliver akuthjælperne sendt ud til det hele, mens førstehjælperne kun tilkaldes, når der er hjertestop - sådan som det er tilfældet ved de virkelige uheld.

Både Regions Syddanmark og Nordfyns Kommune vil være til stede med ambulance og akutbil, og måske også være en ambulancehelikopter. Desuden deltager Danmark Redder Liv og First Aid med stande.

Formand for Nordfyns Hjertestarterforening Flemming Lunde Sørensen håber, at weekenden kan inspirere nye frivillige til at melde sig for at få dækket nogle af de "sorte huller", der stadig er i kommunen.

På Nordfyns Hjertestarterforenings hjemmeside kan du se et kort, der viser, hvor i kommunen der er hjertestartere, førstehjælpere og akuthjælpere - og hvor der er langt til hjælpen.

Hjertestarterdagen ved Gyldensteen Strand finder sted den 24. og 25. august klokken 10 til 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce