Annonce
Ugeavisen Nordfyn

DS-fodbold: Missionen mislykkedes

Mark Tubæk (7) scorede Otterups enlige mål, men det var ikke nok til en sejr. Arkivfoto: Frederik Nordhagen
I de første dage af maj spiller Otterup to hjemmekampe, der skal vindes, for at afstanden i rækken ikke skal blive for stor.

Otterup: GVI-Otterup 3-1 (0-1)

0-1 Mark Tubæk

1-1 Søren Thomsen

Annonce

2-1 Matin Corleone

3-1 Rasmus Rønne

En strid vind på langs af banen så i første omgang ikke ud til at skulle have stor betydning, men op imod kampstart blev den værre, og det skulle vise sig at få mere betydning end forventet.

Vi startede med vinden i ryggen, og i de første 10 minutter var kampen helt lige, og vi havde enkelte fine forsøg til Lærche, der bl.a. placerede bolden på overliggeren efter fem minutter.

GVI var mest på bolden, og vi var gode i vores omstillinger, hvilket også gav bonus efter 13 minutter. Lærche erobrer bolden i venstre side, snyder sin modstander og spiller Tubæk fri med målmanden, en god førsteberøring og sikker scoring igennem benene på en fremstormende målmand. Endelig skulle vi prøve at komme foran.

Efter føringsmålet var det fortsat GVI mest på bolden, og vi pakkede os lidt for meget foran eget mål. GVI kunne dog ikke spille sig til chancer, så vi gik til pause med en 0-1 føring.

Nedturen begyndte

Fem minutter inde i anden halvleg startede det, som blev lidt af nedtur for os, Tubæk bliver ramt af en hård aflevering og vrider rundt på anklen, det så ikke godt ud. I det 55. minut er vi ikke påpasselige på et hjørnespark og på trods af, at Rasmus redder bolden to gange på stregen, får GVI skrabet bolden over mållinjen. Allerede efter 60 minutter måtte vi foretage yderligere tre udskiftninger, idet Lærche, Djur og Victor måtte udgå med skader.

Vi blev presset i bund, men da uret nærmede sig 80 minutter, havde vi troen på, at vi kunne komme fra GVI med et point, men et langskud brækkede i luften og snød Kim i målet, og vi var bagud 2-1.

I det 94. minut scorer GVI yderligere et mål på en omstilling, og kampen ender 3-1 til hjemmeholdet.

Lørdag den 1. maj møder vi Herlev hjemme, og igen onsdag den 5. maj har vi hjemmekamp imod Allerød. Det er kampe, som vi skal vinde, for at afstanden i rækken ikke bliver for stor. Det bliver ikke let, det er rækkens nr. 2 og nr. 3, som gæster Nordfyns Bank Arena. Vi har accepteret, at DS rækken kreds 2 er bedre end kreds 3, men nu har vi spillet 16 kampe, så vi bør være klar til at yde indsatser som giver point på kontoen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce