Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Dumpet i skraldespand: 10 killinger fundet ved Langesø

Tirsdag fandt en hundelufter 10 killinger dumpet i en skraldespand ved Langesø. Foto: Dyrenes Beskyttelse Fyn
Tirsdag fandt en hundelufter 10 kattekillinger i en skraldespand ved Langesø. To killinger klarede den ikke - de resterende otte er nu i plejefamilier.
Annonce

Morud: Det var et syn af den grummere slags, der mødte en hundelufter tirsdag ved Langesø. Ved en skraldespand på stien fik hunden Lady Gaga færten af noget. Nede i skraldespanden lå 10 kattekillinger.

- Jeg kan ikke engang sige, det er vrede, jeg føler mere. Det er nærmere magtesløshed, fordi uanset hvor meget vi oplyser, så sker det stadigvæk, siger internatleder for Fyns Internat, Lene Frahm.


Tænk sig at dumpe 10 kattekillinger på to uger i en skraldespand. Personen må virkelig have det dårligt i dag.

Olav Wulff, områdeformand for Dyrenes Beskyttelse på Fyn


Det var områdeformand for Dyrenes Beskyttelse på Fyn, Olav Wulff, der efter hundelufterens opkald til 1812 blev kaldt ud på stedet til de forkomne killinger. Killingerne var kun omkring to uger gamle, men også han har set lignende sager før.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, det rystede os, men vi ser det jævnligt, siger han.

Annonce

Den mest usle måde

Af de 10 fundne killinger var én af dem død, og en anden måtte nødaflives af dyrelægen, da de blev bragt til internatet. De resterende otte killinger er torsdag kommet ud til frivillige plejefamilier.

- Vi er her jo for at hjælpe dyr i nød, så de er jo altid velkomne til at kontakte os. Det der er den mest usle måde at gøre det på, siger Olav Wulff og tilføjer:

- Tænk sig at dumpe 10 kattekillinger på to uger i en skraldespand. Personen må virkelig have det dårligt i dag, siger han.

Olav Wulff håber på, at man i stedet for at skille sig af med killingerne som forleden kontakter Dyrenes Beskyttelse, hvor de er klar med råd, hjælp og vejledning for at komme problemerne til livs.

- Hvis vi kan hjælpe, så gør vi det. Vi kan eksempelvis hjælpe med at få missemor og kuldet ind på ammestue. Vi kan også hjælpe med sterilisation og få ryddet op i de der store kattehold, så vi undgår sådan noget som det i går, siger Olav Wulff.

De otte killinger skal være hos deres plejefamilier indtil de er 12 uger gamle. Herefter skal de have vacciner og gøres klar til adoption.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce