Annonce
Ugeavisen Nordfyn

En opsang om menneskelige fremskridt

colofonbilleder af Nordfynsredaktionen
Annonce

Hvornår var det nu, tiden blev noget, vi skulle slå ihjel? Nogle gange logger jeg kun ind på de sociale medier, for at blive bekræftet i min grundlæggende teori om, at vi mennesker i virkeligheden styrer direkte mod en enorm kollektiv selvdestruktion. En kortslutning af dimensioner. Nærmest for øjnene af os selv degenerer vi mentalt med samme acceleration som en Ferrari på raketbrændstof. Et eller andet sted under vores fødder må der simpelthen ligge hundredevis af generationer af forfædre og rotere i deres grave over, hvor skidt vi forvalter deres genetiske arv.

Det jeg mener er, at lige siden vi for tusinder af år siden var samlere og jægere, har vi mennesker kæmpet for at gøre os mere fri af arbejdet med at skaffe den daglige fortæring. Først måtte vi nærmest i døgndrift vende hvert et blad for at finde nødder, bær og gnaske tilfældige rå smådyr og bænkebidere. Så fandt vi på at dyrke jorden, lagre afgrøderne, tæmme dyrene og tænde ilden. Nogen udviklede dampmaskinen og industrialiseringen tog fart. Siden kom traktoren, så en masse mennesker slap ud af det hårde fysiske arbejde i marken.

Robotterne har efterhånden taget flere og flere af vores fysiske arbejdsopgaver - og endda i min branche er vi begyndt at have højteknologiske algoritmer, der spytter færdige artikler om både sport og erhvervsliv ud på sekunder.

Hver gang fremskridtet siger tiktak er vores liv lige blevet en lille smule lettere og antallet af timer vi skal bruge på at skaffe det daglige brød er blevet færre. En gennemsnitlig funktionær bruger samlet set kun halvandet døgn af en syvdages uge - eller seks døgn om måneden - på at tjene til at opretholde livet og have tag over hovedet. Vi får ekstra ferieuger og kortere arbejdsdage. Maden bliver bestilt på nettet og leveret på dørtrinnet. Vi betaler os fra at klare den daglige rengøring og de tidstunge opgaver i haven, mens vi kaster andre penge i kettlebell og crossfit i det lokale motionscenter. Den husflid vi for 100 år siden sad og nørklede med i petroleumlampens skær bliver spyttet ud af milliarder af kinesiske plaststøbeforme.

Arrrmen, er det ikke fantastisk med al den frihed, da.

Og det er her jeg - med en vis portion vantro - nogle gange bare bliver nødt til at stirre dybt i internettets afgrundsdybe bowle af idioti.

For hvis det store forkromede formål med alle de indvundne fritimer i virkeligheden har været, at vi skulle bruge dem på at skælde ud på internettet i versaler over hundelorte på fortovet og dømme andre mennesker for deres livsvalg, religion og manglende bæredygtighed, så tror jeg egentlig bare, at jeg gerne vil af ved næste stoppested.

Hvis vi er nødt til at slå tiden ihjel med kattevideoer, Candycrush, selvfede youtubere og russiske spritbilister, så virker en langsomt kvælende død af klimaforandringer kun som en retfærdig - men alt for mild straf for menneskeheden.

Allerede i morgen kan du vågne op til beskeden fra din læge om, at du har 14 dage tilbage at leve i. Skal der så stå på din gravsten, at "Her hviler Inga. Hun nåede niveau 435 i Farmville og gik viralt med sit veganer-raseri fem gange?

Jeg er fuldstændigt ligeglad med om du er LGBTQ, R, S, V, O, muslim, indremissionsk, buddhist eller tilbeder det flyvende spaghettimonster. Lev dit liv præcist som du vil. Der er alligevel ikke én af os, der har beføjelser til at dømme andre i alt vores selvfølende, navlepillende og misforståede internetfrelsthed - eller tvinge dem til at leve ligesom os!

Nå, det var bare lige det jeg ville sige. Hej, hej. Og så er det vist godt, at klummen i din ugeavis nu er tilbage fra en lang sommerferie. Ellers var mit hoved muligvis eksploderet.

Arrrmen, er det ikke fantastisk med al den frihed, da.

Og det er her jeg - med en vis portion vantro - nogle gange bare bliver nødt til at stirre dybt i internettets afgrundsdybe bowle af idioti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce