Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Første nye båd i 32 år: Roklub fester for ny båd og renoveret klubhus

Bogense Ro og Kajakklub har både i flere størrelser. Den nye båd, der skal døbes den 15. august, er således en noget større model end denne. Arkivfoto: Thomas Gregersen
Annonce

Bogense: Lørdag den 15. august bliver en tredobbelt festdag i Bogense Ro- og Kajakklub.

Først og fremmest fejrer klubben med knap 100 medlemmer, at den for første gang i 32 år har købt en ny båd, og den skal døbes den dag. Det er en toåres inrigger, som koster klubben knap 150.000 kroner, hvoraf de 70.000 er en gave fra Albanifonden.

Festen, der begynder klokken 10, markerer også, at klubhuset på Østre Havnevej 41 er bygget om med blandt andet et nyt badeværelse til de kvindelige medlemmer og med gulvvarme i huset.

Som den tredje grund til at feste benytter klubben lejligheden til en stærkt forsinket standerhejsning, der blev aflyst i foråret på grund af corona-forbud.

- Men nu må vi sejle næsten normalt igen, siger klubbens formand Anders Rosschou, der med "næsten normalt" hentyder til, at der stadig er regler om at spritte af og om brugen af baderummene.

I respekt for corona-reglerne holder ro- og kajakklubben heller ikke åbent hus på festdagen, men har i stedet inviteret de gæster, man gerne vil have besøg af.

- Ellers kan vi ikke styre, hvor mange der kommer. Men hvis et par stykker dukker op uden invitation, går det nok også, siger Anders Rosschou, der glæder sig til at tage imod den nye robåd, der ankommer den 6. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce