Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Ferie til søs: Bogenses marina proppet med turister

De danske både er klart i overtal i Bogense Havn og Marina, men tyske sejlere er også begyndt at finde vej til Nordfyn igen. Foto: Betty Rasmussen
Natten mellem uge 29 og 30 lå 242 gæstesejlere i Bogense Havn og Marina. Så mange har havnens maritime leder aldrig oplevet. Mange af sejlerne er nye i den ferieform, så de kan have brug for lidt hjælp.
Annonce

Bogense: Natten mellem søndag den 19. og mandag den 20. juli var der trængsel i Bogense Havn og Marina.

242 gæstesejlere tilbragte natten mellem uge 29 og 30 i Bogense, og så mange sejlende turister har maritim leder Thomas Fløjborg-Lading ikke oplevet i de seks år, han har arbejdet i marinaen.

Dertil kom 17 autocampere, så mange som der er plads til på havne-området.

- Og havde vi haft flere pladser til autocampere, havde der også været brug for dem, for vi har bedt nogle om at finde en alternativ løsning.

Det er langt overvejende danske sejlere, der finder ind til  Bogense, men tyskerne er også begyndt at komme. En enkelt svensker har Thomas Fløjborg-Lading også set og nogle norske både. Derimod har han endnu ikke set hollændere, som der på en coronafri sommer plejer at være mange af.

Rekordtallet på 242 overnattende både er ikke nået siden, men der er stadig rigtig mange sejlere. Mindst 180 både hver nat i ugerne 29 og 30, og selv om det traditionelt er de travleste uger, er det stadig flere end tidligere somre.

Dermed mærker Bogense Havn og Marina også, at coronakrisens begrænsninger af danskernes rejsemuligheder og rejselyst får flere til at holde sommerferien til søs.

Annonce

Mange nye sejlere

Flere er blevet bådejere i løbet af foråret, og det mærker Thomas Fløjborg-Lading blandt andet ved, at der er mange, der ringer og spørger, om der er plads i havnen.

Det gør drevne sejlere ikke, de sørger måske bare for at anløbe havnen lidt tidligere, end de ville gøre i et "normalt" sejlerår, for at få en god plads. Men de drevne sejlere ved, at de altid kan finde et sted at fortøje.

- Vi kommer ikke til at afvise nogen, så må de ligge flere både uden på hinanden, siger den maritime leder.

- Det er rigtig hyggeligt, at der kommer så mange nye sejlere, for så få vi jo lov til at hjælpe dem i gang, så de får en god start på sejlerlivet.

Den hjælp kan blandt andet bestå i, at de nye sejlere ikke blot får den nemme plads, som de selv søger, men bliver hjulpet til at lægge til for natten på en bedre plads.


Det er rigtig hyggeligt, at der kommer så mange nye sejlere, for så få vi jo lov til at hjælpe dem i gang, så de får en god start på sejlerlivet.

Thomas Fløjborg-Lading, maritim leder


Et andet tegn på, at flere holder ferie til søs i år, er, at det, Thomas Fløjborg-Lading kalder de  lidt "triste" både, der i fem-ti år har stået på opbevaringspladserne på land, bliver shinet op og sat i vandet i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Åbent skib på Castor

Annonce