Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Flyvende fødselsdagsfejring i Morud: Luftballonerne svæver i disse dage over Nordfyn

DM i ballonflyvning blev sendt i luften onsdag morgen på en mark ved Aarup. Vinden blæste mod Vissenbjerg og videre ind mod Odense. Foto: Michael Bager
I disse dage afholder Morud sin 600 års fødselsdag. Fejringen blev onsdag morgen skudt i gang med den første af en række flyvninger, der i de kommende dage vil finde sted i nordfynsk luftrum.

Morud: Fødselsdage skal fejres, runde især og 600 års absolut. Derfor kunne man onsdag morgen se nogle af Danmarks bedste ballonskippere i luften over Fyn, da de indledte årets DM i ballonflyvning med turneringens første af i alt syv planlagte flyvninger, der skal afholdes frem til lørdag.

Egentlig skulle stævnet allerede have været sendt i luften tirsdag aften, men i ballonsport føjer man sig for vind og vejr, og den første flyvning måtte aflyses på grund af truende regnbyer, der kiggede ind over Fyn fra Kolding.

Ditlevsdal Bisonfarm er stævnecentrum, men start og landing bliver besluttet, som vinden blæser, ligesom det ikke er sikkert, ballonerne overhovedet kommer i luften til alle de planlagte flyvninger.

Annonce

- Planen er otte flyvninger med to til fire konkurrencer i hver, men det hele afhænger af vejret, og man ved ofte først til allersidst, om flyvningen bliver til noget, fortæller Line Visby Hansen, der både er DM-deltager og medarrangør for Ballonklub Fyn, og tirsdag aften måtte se slukøret til, da stævneledelsen hejsede det sorte flag, der betyder aflyst flyvning. Det tog hun og de andre skippere dog helt roligt.

- Det er meget normalt, og det handler hele tiden om både sikkerhed og udstyr. I dag regner det for meget, men selv hvis det holdt tørvejr, er det meget vådt at lægge sit udstyr ud, forklarede hun, da det stod klart, flyvningen ikke blev til noget.

Under hver af konkurrencerne indsamler hver skipper og team points, der sidst på ugen bliver lagt sammen. Herefter kårer man dette års Danmarksmester i ballonflyvning.

Del af strategi

Morud blev nævnt i historiebøgerne for første gang den 25. juni 1421, og det er ikke tilfældigt, det lige er luftballoner, der skal være med til at fejre byens runde fødselsdag.

For Per Olesen, direktør i Nordfyn Erhverv og Turisme, er arrangementet et led i den strategi, Nordfyns kommune har om, at de senest i 2027 skal være Danmarks bedste friluftskommune.

- Det understøtter vores brandingstrategi om friluftsliv i kommunen, og det er smukt med ballonerne på himlen, forklarer han og siger, det samtidig er en oplagt mulighed for at få Nordfyn på Danmarkskortet.

- Luftballoner er noget, næsten alle kan lide, det er anderledes, spændende og ikke noget, der lige kommer til Nordfyn hver dag, og så er min fornemmelse, det er noget, folk gerne vil køre efter for at opleve.

Stævnet løber frem til lørdag morgen, hvor den sidste flyvning efter planen skal gennemføres. Herefter finder man en vinder af årets Danmarksmesterskab.

Arrangengørerne bag stævnet er Morud Lokalråd, Ballonklub Fyn, Dansk ballonunion og Nordfyns Erhverv og Turisme.

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Her kan du bade til sommer: Seks strande kan i år hejse det blå flag

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Efter lang tids planlægning: Nyt børnehus skal stå klar i 2023

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Oksana flygtede med sin mor og 2-årige datter i propfyldt tog: Nu har hun fået arbejde og håb for fremtiden

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Troels Olsen bliver ny uddeler i SuperBrugsen Søndersø

Ugeavisen Nordfyn

Foredrag om Melby Kirkes klokker

Ugeavisen Nordfyn

Oplev solnedgangen til havs, når Castor kaster anker ved Æbelø

Ugeavisen Nordfyn

Jens elsker gammelt håndværk: Nu har han åbnet en butik med vintage værktøj

Ugeavisen Nordfyn

Guidet vandretur Bogense - Fogense - Hugget

Ugeavisen Nordfyn

Alder er en trinvis befrielse

Annonce