Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Fynsk status på affalds-indsamling: Der blev samlet mindst ind på Nordfyn

Lene Grønnemark, SF Nordfyn, var blandt de frivillige, som sørgede for, at der blev samlet 413 kilo affald ind på Nordfyn: Foto: Henrik Larsen

Nordfyn: De fynske kommuner er forskellige i størrelse, ligesom antallet af indsamlere også varierede, da Danmarks Naturfredningsforening for nylig holdt den årlige, landsdækkende indsamling af skrald.

Derfor kan det heller ikke konkluderes, at folk på Nordfyn efterlader sig mere skrald i naturen end andre steder. Kun, at Nordfyns Kommune var den fynske kommune, hvor der blev indsamlet mindst skrald.

413 kilo for at være præcis. I blandt var 226 stykker take away-emballage. 379 stk. engangsmundbind. 155 dåser med pant. 190 dåser uden pant

Annonce

På landsplan blev der i alt samlet 167 ton affald. I år var det især tre typer affald, som lå og flød. Emballage fra takeaway, mundbind og dåser.

Odense Kommune var ikke overraskende den fynske kommune, hvor der blev samlet mest. 7632 kilo affald blev det til.

Meget emballage

Blandt de nordfynske indsamlere var SF Nordfyn. Her stod blandt andre Lene Grønnemark i Søndersø og sorterede det indkomne skrald. Hun undrede sig blandt andet over, hvordan  emballage fra McDonalds var havnet i en nordfynsk grøftekant. Langt fra den nærmeste McDonalds restaurant.

Men netop emballage er et voksende problem, fortæller Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse:


Vi forventede at finde meget emballage fra takeaway, men det er alligevel påfaldende, at der blev samlet så store mængder. Det er desværre en konsekvens af, at vi producerer alt for meget affald, når vi køber takeaway.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening


- Vi forventede at finde meget emballage fra takeaway, men det er alligevel påfaldende, at der blev samlet så store mængder. Det er desværre en konsekvens af, at vi producerer alt for meget affald, når vi køber takeaway, siger hun og peger på et andet voksende problem:

– Alt for mange steder flyder det med engangsmundbind, og selvom problemet er størst i byerne, er det ikke noget, vi bare kan lukke øjnene for. Mundbind er skadelige for miljøet og dyrelivet, hvis først de havner i naturen, og derfor er det vigtigt, at der bliver taget hånd om problemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce