Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Grønt: Varmepumper giver travlhed i Særslev

Særslev VVS er godkendt til VE installatør. Her er det Johnni Chopart (tv) og indehaver Søren Andersen. Foto: Thomas Gregersen
På Nordfyn anslås det, at der stadig er omkring 300 gamle oliefyr. Fra 15. oktober kan blandt andet ejerne af disse få et tilskud på omkring 30.000 kroner, hvis de skifter fyret ud med en grøn luft/vand varmepumpe.
Annonce

Nordfyn: Bor du i et område, hvor der ikke er fjernvarme og har du for eksempel stadig et gammeldags oliefyr, så har du også en god grund til at være opmærksom på en ny tilskudsordning fra Energistyrelsen.

Den 15. oktober åbner puljen og dermed bliver det muligt, at hente op til 30.000 kroner fra staten, hvis man skifter sin nuværende varmekilde ud med en luft/vand varmepumpe og får den installeret af en VE-godkendt installatør.

Den eksamen har Særslev VVS netop fået i hus og indehaver Søren Andersen forventer sig meget af tilskudsordningen.

- I Nordfyns Kommune vil jeg anslå, der er omkring 300 husejere, der kan komme i betragtning til tilskuddet. Luft/vandvarmepumper er blevet en populær løsning og vil blive det endnu mere i takt med overgangen til moderne og grønnere opvarmningsmetoder, siger Søren Andersen.

Vilkår for tilskud

Puljen er målrettet helårsboliger uden for fjernvarmeområderne.

Tilskud gives til konvertering væk fra oliefyr, gasfyr, biomassefyr eller elvarme.

Der gives ikke tilskud til biomassefyr, luft/luft varmepumper eller hybridvarmepumper.

Boligejere kan få ca. 30.000 kr. i tilskud fra Energistyrelsen. Det præcise beløb afhænger af husets størrelse og hvilken varmepumpe, der vælges.

Varmepumpen skal installeres af en VE-godkendt installatør.

Han slår fast, at selvom det er de husejere, der har et gammelt oliefyr, som alligevel er ved at være udtjent, der vil kunne gøre den bedste investering, kan der også være fidus i det for andre.

- Vi ser typisk tre slags kunder. De der alligevel står foran at skulle skifte fyret ud, dem der vil undgå bøvlet med at skulle fyre i et brændefyr eller biobrændselsfyr og dem der vil gøre en forskel for miljøet og tænker grønt, siger Søren Andersen.

Særslev VVS har i år indtil første september allerede installeret 17 luft/vand varmepumper.

- Varmepumperne kobles på husets varmesystem som et normalt fyr og de dimensioneres efter husets størrelse. En typisk tilbagebetalingstid vil ligge mellem fire til otte år, siger Søren Andersen.

Udover den grønne varme får husejeren også mulighed for at opnå en reduktion af sin elregning, hvis boligen registreres som "Vedvarende Energi-opvarmet".

Reduktionen kan betyde en besparelse på op til 3000 kroner om året og gives for den strøm man bruger mere end normalforbruget på 4000 kWh.

Dermed kan tilbagebetalingstiden blive endnu kortere, mener Søren Andersen.

Samtidig med at husejeren kan opnå en besparelse på varmeregningen, er luft/vandvarmepumper også forholdsvis vedligeholdelsesfrie. De kræver kun et mindre eftersyn én gang om året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Åbent skib på Castor

Annonce