Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Hårslevs krolfspillere i mesterskabsform

Fire spillere fra Hårslev Krolfklub kan nu kalde sig Danmarks bedste hold. Privatfoto
Annonce

Hårslev: Krolfspillerne i Hårslev har både fornemmelse for pokaler og usædvanligt godt styr på de hårde nylonkugler. I Sønderjyske Bevtoft skulle Dagliga A-holdet kæmpe om Danmarksmesterskabet i Holdkrolf. Holdet, der består af Hanne og Torben Eriksen og Lone og Finn Jørgensen, havde en god solskinsdag på det sønderjyske græs og endte med at kunne tage pokalen med hjem til Nordfyn sammen med titlen som landets bedste hold.

På vej hjem blev sejren da også behørigt fejret med isvafler i Middelfart til hele holdet.

Også det interne klubmesterskab blev afviklet i perfekt krolfvejr den 16. september. Her var det Torben Eriksen, der nappede pokalen mens Finn Jørgensen blev nummer to og Hanne Eriksen nummer tre.

Sidste fine placering kom i hus i Vojens, hvor det gjaldt pokalturneringen. Det er en turnering med 25 klubber fra Jylland og Fyn. Her havde Hårslev spillet sig blandt de fire bedste ud af 25 hold og i finalen blev det til en samlet andenplads. Pokalholdet består af Hanna og Erik Lorenzen og Lone og Finn Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce