Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Her går julen og kunsten hånd i hånd

Kunstnergården har 50 års jubilæum i år og slutter traditionen tro året af med stedets store juleudstilling. På billedet Tina Larsen, der siden 2006 har haft Kunsternården sammen med sin mand, Jesper Larsen. Foto: Henrik Larsen

Tina Larsen, der har Kunstergården i Skovby med sin mand, har været i gang med at jule siden september.

Annonce

Skovby: Nå, det er da bare en almindelig, tilfældig rød trøje, hun har på, ville de fleste tænke, så de lørdag Tina Larsen gå rundt på Kunstergården i Skovby, hun har sammen med sin mand, Jesper Larsen.

Men intet er tilfældigt, når det gælder jul på Danmarks største landgalleri. Juleudstillingen, der blev åbnet 27. oktober, er, som Tina Larsen udtrykker det, "en klassisk rød-hvid juleudstilling". Selv har hun om ikke gået i rød trøje nonstop siden slutningen af september, så i hvert fald tænkt på jul og arbejdet med udstillingen siden da.

På Kunstergården går julen og kunsten hånd i hånd. Den traditionsrige udstilling får hvert år masser af mennesker fra nær og fjern til at besøge stedet få kilometer uden for Bogense. Man kommer ikke for at udforske de nyeste tendenser inden for moderne julepyntning. Man kommer for at finde den jul, man kender og holder af.

Hvor mange nisser og andre julerelaterede genstande, der er udstillet og klar til at blive købt, har Tina Larsen ikke overblik over. Blot, at det er rigtig mange. Skulle der være kunder, som faldt pladask - hvad der ville være såre naturligt - for den store juleisbjørn og ditto store julemand, er de dog ikke til salg.

Tina Larsen har bemærket, at julemanden lader til at tage på i vægt, som årene går, og derfor giver det god mening, at han er blevet placeret ovenpå en gammel badevægt. Sådan er der så mange finurligheder, man kan fordybe sig på udstillingen, som Tina Larsen har brugt et utal af timer på at indrette.

Juleisbjørnen er en af de få ting, som ikke kan købes på udstillingen. Foto: Henrik Larsen
Annonce

Jul overalt

Derudover kommer tiden, der også er gået - og gået godt - med at julepynte resten af Kunstergården. I caféen har samtlige borde fået juledug på, og mellem kunsten fra de omkring 50 udstillere er der så at sige også "dækket op" til jul.

Hvorfor holde igen, når man allerede kommer i julestemning et par måneder før juleaften, synes konceptet at være.

Den helt store tilstrømning af kunder plejer at sætte ind omkring første søndag i advent. Forude venter travle uger, inden Tina Larsen på den anden side af nytår kan puste ud. Sædvanen tro holder Kunstergården efter december lukket frem til april.

Omkring første søndag i advent plejer den store tilstrømning af mennesker til juleudstillingen at sætte ind.
Tina Larsen har brugt et utal af timer på at præsentere de mange julevarer bedst muligt og, når lejligheden har været til det, også integrere kunst i udstillingen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce