Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Hvad er din julealder?

Thomas Gregersen
Annonce

Ja, ja, jeg ved det godt. Jeg er efterhånden nået en alder, hvor jeg mest af alt er blevet en kynisk julegnaven vatnisse. Kald mig bare Ebenezer Scrooge. Du ved ham den usympatiske stodder i Charles Dickens juleeventyr, der må gennemleve natlige besøg fra julens spøgelser, før han til sidst bliver omvendt til et varmt og gavmildt menneske.

Bortset fra den lykkelige afslutning på historien, så er det mig.

For det første er jeg ikke et vintermenneske. Mine batterier løber simpelthen flade i etcifrede temperaturer med vandret piskende regn drevet frem af stiv decemberkuling. Kunne der så bare dale en smule sne, der kunne berettige, at jeg nu igen i år har ofret vinterdæk til vognen. De her mørke vintermorgener må jeg trille mig ud over sengekanten og ud i badeværelset, mens jeg gaber så højt, at jeg er ved at lide druknedøden under bruseren.

I min barndom, var det udsigten til julegaverne, der fik mig til at rotere om mig selv i forventningens glade cirkler hele slutningen af december. Så blev dét der med gaven, noget ungerne syntes var sjovt at give, hvis jeg ønskede mig en tegning eller eventuelt selv ville betale, indkøbe og pakke den.

Omkring de 25-30 år blev det mere og mere maden og den hjemmelavede konfekt, der satte ild til mit indre kalenderlys. Det gik egentlig meget godt i nogle år indtil lægen en dag kiggede på mig og sagde: Gammelmandssukkersyge.

Siden blev det efterhånden min største glæde, at se ungernes glæde og være længe oppe omkring et nyt brætspil. Så blev de til teenagere og det sker da stadig, at de smiler over den gave, de havde forventet at få, inden de sætter høretelefonerne tilbage i øret og starter en ny youtube-video.

Måske er det i virkeligheden julen, der bare mangler et eftersyn og en stor lykkepille gemt i ris-a-la-manden i stedet for den der blege mandel.

Hvis man vælger at tro på klimaforskerne, så har Black Friday lige hamret speederen i bund på vores fælles kurs mod afgrunden. Som Titanic planende afsted med Last Christmas drønende ud af højttalerne.

Det kan godt være, det bare er i min nyhedsstrøm, at klimakrise ikke er afløst af klejner, men hvor blev de klimabevidste økologiske speltmødre lige af? Nåååh, de er åbenbart kørt på posthuset efter de underfrankerede Wish-pakker fra Kina og i supermarkedet efter peruvianske blåbær til deres grønkålssmoothie.

Last Christmas bliver stort set kun overdøvet af de politikere, der forsøger at overgå hinanden i, hvordan alt der starter med vinter- skal starte med jul- i stedet.

Selv min hund er gået amok i overforbrug og julekalender-iver, hvor den kredser om køkkenbordet indtil dagens låge er åbnet. Den har endda fået sin egen ønskeliste på køleskabet og jeg har overvejet, om jeg skulle skrive aflivning på listen, men ungerne ville nok kunne genkende min håndskrift.

Nå, men nu må jeg altså også se at få fældet det træ. Glædelig jul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce