Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Jane Nissen springer ud som selvstændig midt i krisetid

Jane Nissen åbner Janes Fodclinique på Vestergade 12 i Særslev den 1. april. Privatfoto
Som tidligere materialist i Bogense er Jane Nissen et kendt ansigt i hjembyen. Det bliver hun nu også i Særslev, hvor det fremover handler om fødder i Janes Fodclinique.
Annonce

Særslev: Egentlig har Jane Nissen sat 1. april som officiel åbning for hendes nye fodterapeutklinik i lokalerne på Vestergade 12, hvor hun har skabt liv i det tidligere malerudsalg. - Jeg har altid ønsket mig at få min egen klinik med fodterapi og selvom det hele nu blev overhalet indenom af coronavirus, så er jeg klar til at tage mod kunder, lige så snart det bliver normale tilstande i landet igen. Man kan allerede booke tider nu, fortæller Jane Nissen. Siden hendes tid i Matas har hun uddannet sig til statsautoriseret fodterapeut, der er en specialuddannelse i at undersøge, behandle og vejlede i fodsundhed. Det er blandt andet vigtigt for patienter med diabetes og kredsløbsforstyrrelser at blive fulgt løbende. Efter uddannelsen har hun i halvandet år arbejdet med faget som ansat fodterapeut i Bogense, men nu er det blevet tiden til at få foden under eget bord – eller hvordan man nu kan sige det i dette fag. - Jeg elsker at arbejde med fødder og for diabetes- og hjertekredsløbspatienter er der mange vigtige opgaver med at klippe og ordne negle, holde løbende opmærksomhed på sundheden og fjerne den hårde hud fra for eksempel hæle, der kan give infektioner når den revner, fortæller Jane Jessen, der også kan vejlede i forhold til valg af sko og fodøvelser, hvis der er brug for det. - Fodbehandlinger er en nødvendighed for rigtig mange menneskers velvære og sundhed, og det er en lidt speciel situation at stå her midt i coronaepidemien som nybagt selvstændig. Men jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang og gøre tingene på min måde. Udover det er en vigtig opgave, der skal løses så vil jeg gerne løse den, så patienterne føler en ekstra omsorg og opmærksomhed i stedet for, at et besøg i klinikken bare er noget der skal overståes. Mit ønske er at sætte den ekstra tid af og spørge ind til hver enkelts ønsker og behov, siger Jane Nissen. Hvornår hun får mulighed for at åbne op for de første kunder i butikken, kan hun af gode grunde ikke sætte en præcis dato på, men hun opfordrer til, at man allerede nu får booket en tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce