Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Kirkesti og "Prædikestol"

Keld Balmer Hansen. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Klumme: Nordfyns Kommune vil i disse år gerne ”sælge” Nordfyn til potentielle tilflyttere. Derfor har man fra den 1. juli i år lanceret en brandingstrategi, der hedder ”Fri. Luft. Liv”, hvori man fortæller om vores dejlige natur og om de mange steder, hvor man kan nyde friluftslivet.

Jeg har ikke noget at sælge, og jeg har ingen brandingstrategi, men derfor vil jeg alligevel gerne fortælle om, hvordan jeg føler mig heldig på mit sted her i Østrup, der - hvis nogen skulle være i tvivl - ligger i den østlige ende af kommunen.

Min kone og jeg er så heldige at bo ved en kirkesti. Det er ikke bare vores sti. Den er offentligt tilgængelig, og vi deler den med alle dem, der bor i Daugstrup og Østrup. I vest begynder kirkestien ved branddammen i Daugstrup. Den følger en grusvej til Østrup præstegård, hvor vi bor. Derefter følger den stendiget uden om præstegården, og så går den langs et markskel og videre i retning af parken ved Østruplund.

Kirkestien følger kanten af parken og går forbi slottet (Østruplund) og slutter ved Østrup kirke. Den del af stien, der følger markskellet, var for nogle år siden ved at blive pløjet op. På den måde var kirkestien lige ved at dele skæbne med så mange andre stier, der gennem tiderne er forsvundet, men heldigvis blev pløjningen afværget.

Vores kirkesti er forbundet med andre stier. En af stierne går gennem ”Præsteskoven” og følger nogle markskel tilbage til kirkestien. En anden sti går omkring en dam og hedder ”Præsternes mindegang”.

”Mindegangen” blev grundlagt i 1891 af en pastor Hansen, der havde fået den ide at rejse en sten over alle dem, der siden reformationen i 1536 havde været præster i Østrup. Efter pastor Hansen har man fortsat traditionen og rejst en sten for hver af de efterfølgende præster. Derfor er der også en sten for min forgænger, samt for dennes forgænger, som var pastor P. Pedersen - en farverig person, der også gik under navnet ”Pistol Pedersen” og som i den sidste del af besættelsen var leder af modstandsbevægelsen på Nordfyn.

Der er mange, der benytter sig af stisystemet, der ligger lige uden for vores dør. Mange går sig en tur. Nogle lufter hunden. Andre løber, cykler eller rider.

Rundt om vores præstegård er der, som nævnt, et gammelt stendige, og i det nordvestlige hjørne af diget er der en forhøjning. Dem, der har lavet forhøjningen, har bakset med marksten, der er ekstra store. Det må have været et stort arbejde. Vores graver ved Østrup Kirke, Henning Madsen, har i mange år kaldt forhøjningen for ”Prædikestolen”. Selv om Prædikestolen i mange år har været groet til i hyld og meget andet, har han måske forestillet sig, at her kunne præsten stå i sin fritid, en søndag eftermiddag, og holde en ekstra prædiken for dem, der gik forbi neden for, på kirkestien.


Selv om Prædikestolen i mange år har været groet til i hyld og meget andet, har han måske forestillet sig, at her kunne præsten stå i sin fritid, en søndag eftermiddag, og holde en ekstra prædiken for dem, der gik forbi neden for, på kirkestien.


På min kones initiativ har vi nu fået Prædikestolen ryddet for hyld, og vi har sat en bænk derop, så vi kan nyde udsigten over markerne. Der sidder vi sommetider i skumringen og ser, hvordan hjorte kommer ud af skoven. Vi har også set harer og en enkelt ræv. En ugle er også fløjet forbi, mens vi har siddet der på bænken på Prædikestolen. Indtil videre har jeg modstået fristelsen til at prædike der, men vi kan ikke lade være med at sige til hinanden, at ”hvor heldig kan man være”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Åbent skib på Castor

Annonce